Skader, skimmel og skadedyr truer Grønlands kulturarv

På iskolde, fugtige og utætte loftsrum ligger Grønlands kulturarv og forgår. Det er den barske realitet på mange af landets museer.
Museerne er nemlig ofte placeret i gamle, fredede bygninger, som godt nok er smukke, men slet ikke egner sig til opbevaring af museumsgenstande.
Alligevel slår Aki-Matilda Høegh-Dam, der sidder i Folketinget for Siumut, nu igen på tromme for, at grønlandsk kulturarv skal hjemtages fra udlandet. Det gælder blandt andet dinosaurskeletter og den tonstunge meteorsten ”Agpalilik”, der i dag befinder sig på danske museer.
I et spørgsmål til den danske uddannelses- og forskningsminister skriver folketingspolitikeren:
”Hvad er ministerens holdning til, at inuit fra Qaanaaq kræver tilbagelevering af stjålne artefakter, herunder en meteorit fra det nordligste Grønland, som i øjeblikket befinder sig udendørs og uden beskyttelse i København?”

Her kan du se en video, hvor forskeren, der genopdagede meteoritten, fortæller om Agpaliliks rejse fra Grønland til Danmark.
Aki-Matilda Høegh-Dam venter stadig på svar på sit spørgsmål. I mellemtiden kan hun dog glæde sig over, at Peter Nygaard, der er museumsleder på Maniitsoq Museum og formand for NUKAKA, Grønlandske Museers Sammenslutning, finder hendes tanke prisværdig:
- Umiddelbart lyder det spændende, siger Peter Nygaard.
Der lyder dog også et stort, men:
- Man kan efterspørge fra politikere, at de også vil arbejde for, at vi får bedre faciliteter, så vi rent faktisk kan håndtere de her unikke ting. Jeg ser gerne, at man opdaterer det grønlandske museumsvæsen, inden vi modtager yderligere genstande, siger han.
Kulturarven smuldrer mellem hænderne
Ifølge Peter Nygaard har landets museer store udfordringer med at opbevare og bevare de genstande, som allerede ligger i deres samlinger.
- Vi har udfordringer med pladsmangel og dårlige bevaringsforhold. Mange museer har heller ikke økonomi til at sikre bygningerne mod indbrud. Og der er ingen bygninger, der er brandsikret, siger han.
Problemet er langt fra nyt.
I 2019 gennemgik en ekspert Grønlands Nationalmuseums samlinger og magasiner og konkluderede, at ”genstande tørrer ud og ændrer fylde” og ”at der er alvorlig pladsmangel, som blandt andet besværliggør rengøring, og i nogle tilfælde også udgør en fare for de ansatte.”
Det er en beskrivelse, som Peter Nygaard kan genkende.
- Der er papirtyper, som er særligt skrøbelige. De kan godt smuldre mellem hænderne, hvis ikke de opbevares korrekt. I forhold til tekstiler og skind er det særligt skadedyr, som man skal holde øje med, siger museumslederen på Maniitsoq Museum.

Langt fra sikkert, at meteoritten kommer hjem til Qaanaaq
Agpalilik-meteoritten, som Aki-Matilda Høegh-Dam gerne ser leveret tilbage til Qaanaaq, er én af de genstande, som Grønlands Nationalmuseum og Arkiv arbejder på at få hjem. Det bekræfter Daniel Thorleifsen, der er direktør på Grønlands Nationalmuseum og Arkiv (Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu).
I et svar til KNR skriver han dog også, at han ”af hensyn til processen ikke kan udtale sig om den enkelte meteorit.”
Vil det i fremtiden lykkes at få Agpalilik udleveret fra Naturhistorisk Museum i København, er det dog ikke sikkert, at meteoritten skal udstilles i Qaanaaq, som Aki-Matilda Høegh-Dam ellers ønsker.
Hendes partifæller i naalakkersuisut arbejder nemlig på en plan om, at der skal bygges en ny udstillingsfløj på Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, som kan rumme naturhistoriske udstillinger. Her kan man spekulere i, at det vil være oplagt at placere Agpalilik.
Selvom opbevaringsforholdene på muserne er kritiske, betyder det ikke, at man ikke allerede har fået tilbageleveret genstande fra Danmark.
Fra 1982 til 2001 kørte projektet ”Utimut”, som gik ud på at hjemføre grønlandske genstande, som blev opbevaret hos Nationalmuseet i København.
Aftalen har ført til, at Grønlands Nationalmuseum og Arkiv juridisk har overtaget mere end 35.000 genstande fra Danmark. De dårlige opbevaringsforhold herhjemme betyder dog, at mange af disse genstande stadig ligger i Danmark.
Lige nu er der desuden gang i et arbejde, som skal danne overblik over, hvor mange grønlandske genstande der stadig befinder sig i udlandet, og om de kan komme hjem. Det oplyser direktør på Grønlands Nationalmuseum og Arkiv Daniel Thorleifsen.