Sisimiut lufthavn er evakueret efter bombetrussel

Onsdag eftermiddag har Grønlands Politi evakueret lufthavnen i Sisimiut, efter en mand kom med bombetrussel.
Foto © : Christine Hyldal/KNR
06. maj 2026 14:30

En mand kom kort før klokken 13 med en bombetrussel i Sisimiut Lufthavn.

Lufthavnspersonalet og rejsende blev evakueret til en nærliggende parkeringsplads og kørt ind til byen i busser, fortæller vagtchef Aqqalu Petersen.

Manden, der kom med truslen, blev kort efter anholdt, og politiet venter nu på at kunne afhøre ham.

Vagtchefen oplyser til KNR klokken 14.20, at evakueringen er ophævet, og at lufthavnen er tilbage i normal drift.