Partiledere: Sådan skal rigsfællesskabet ændre sig
Både Naaja Nathanielsen (IA) og Jens-Frederik Nielsen (D) er varme på tanken om at oprette et Kongerigeråd.
Her skal rigsfællesskabets parlamenter mødes og drøfte relevante emner ligesom i Nordisk Råd.
KNR har spurgt de tre resterende partiledere også - altså Atassut, Naleraq og Siumut - ind til, hvordan de ser på rigsfællesskabet.
Atassut
Atassut vil modernisere rigsfællesskabet. Det fortæller formand Aqqalu C. Jerimiassen.
- Vi ønsker at modernisere det, så de muligheder, der ligger i selvstyret, bedre kan bruges til fremtidig økonomisk udvikling, levevilkår og velfærd i samfundet.
Han tilføjer, at selvom Atassut har valgt rigsfællesskabet til, så betyder det ikke, at Grønland skal være en del af rigsfællesskabet i al evighed.
- Rigsfællesskabet ser vi dog i øjeblikket som en form for sikkerhed, så vi kan leve trygt her i landet. I lyset af det pres, der i øjeblikket kommer fra USA, støtter vi derfor fortsat, at rigsfællesskabet bevares, siger partiformanden.
- Hvis borgerne en dag er klar til noget andet, vil vi respektere det. Men i de kommende år kan vi ikke forestille os sådan en udvikling.
Siumut
Aleqa Hammond (S) fortæller, at rigsfællesskabet hele tiden ændrer sig, fordi Grønland bevæger sig hen imod at blive en stat.
- Jeg mener også, at det netop i disse år er særlig vigtigt, at de statslige opgaver, som udføres i Grønland, placeres på en ligeværdig måde inden for rigsfællesskabet, så Grønland kan forberede sig på gradvist at overtage dem.
Hvis der sker ændringer, vil vi så stadig have repræsentanter i Folketinget?
- Vi vil fortsat have repræsentanter i Folketinget, så længe Grønland og Danmark er forbundet, indtil den dag hvor Grønland bliver en selvstændig stat.
Hvordan vil forholdet mellem Danmark og Grønland være i fremtiden?
- Rigsfællesskabet vil bestå som et tæt samarbejde frem til den dag, hvor det grønlandske folk bliver udråbt som en selvstændig stat.
Naleraq
Formanden for Naleraq, Pele Broberg, fortæller, at Naleraq i flere år har gået ind for, at det er naalakkersuisut og Inatsisartut, der bør have dialog med Danmark fremfor folketingsmedlemmerne.
Han mener, at afskaffelsen af folketingsmandaterne især bør ske i forbindelse med en aktivering af selvstændighedsprocessen.
- Det har vi ikke lige nu. Når det nuværende naalakkersuisut har sagt, at de vælger Danmark, så skal de folketingsmedlemmer, der skal sidde derinde nu, tage vare om og værne om både Selvstyreloven og de internationale konventioner lige nu, der er vores værn mod Danmark og integration i Danmark.
Pele Broberg tilføjer, at der i dag hersker tvivl om, hvorvidt den danske regering skal forhandle med naalakkersuisut eller med de grønlandske folketingsmandater, som sidder på vegne af deres partier.
- Det er stadig aktuelt, hvad mandatet er til de to folketingsmedlemmer, da det giver uklarhed om, hvem den danske regering skal forhandle med. Folketinget, som den danske grundlov tilskriver, eller naalakkersuisut, som Selvstyreloven siger.
