Kangaatsiaq Skole: Sådan håndterer politiet sager om vold og krænkelser
- Hvis man står med nogle bekymringer eller oplysninger, så kan man altid rette henvendelse til politiet. Vi skal stå for sparring og vejledning.
Sådan fortæller Katrin Dietzel, hun er politikommissær i Grønlands Politis overgrebssektion i Nuuk.
KNR har bragt en række historier om skolen i Kangaatsiaq, hvor en gruppe forældre har rapporteret om grænseoverskridende adfærd, vold og seksuelle krænkelser mod deres børn.
I den forbindelse har KNR rakt ud til Grønlands Politi. De kan ikke gå ind og kommentere på de konkrete sager.
Dog kan Katrin Dietzel fortælle, hvordan politiet helt generelt behandler sådanne sager, og hvad man som forældre eller pårørende skal være opmærksom på.
Sådan foregår sager
Politiet starter med at indkalde anmelderen til afhøring, når de modtager en anmeldelse om eksempelvis vold.
Derefter beslutter de, om der skal laves yderligere afhøring af personer de vurderer som relevante for sagerne.
Når det er gjort, kan politiet, alt afhængig af sagen, gå i gang med alt fra gerningsstedsundersøgelser, dokumentation for skader, indsamling af digitale spor eller kommunikation.
Angående skoleområdet, så fortæller Katrin Dietzel, at der ikke sagsbehandles anderledes. Derudover har de et løbende samarbejde med de sociale myndigheder.
- Vi har et samarbejde med det strukturelle, der ligger omkring skole og ledelse om, hvordan vi kan undgå, at der for eksempel opstår vold og mobning, udtaler Katrin Dietzel.
Det er ikke alle sager, som nødvendigvis går direkte til en voldsanmeldelse. Somme tider kan anmelder være i tvivl om, hvorvidt en sag skal meldes til politiet eller ej.
Katrin Dietzel fortæller, at hvis man som fagperson - såsom skolelærer - har brug for sparring, så har overgrebssektionen en fagtelefon, man kan ringe til.
- Det kan også være en snak om overordnede temaer; for eksempel mobning i skolegården, fortæller Katrin Dietzel.
- Så kan vi have nogle drøftelser om det og eventuelt sætte noget i værk på den enkelte skole. Hvis der er behov for det, kan vi komme ud og lave oplæg, eller hvad det nu måtte være.
Hun understreger, at hvis man som borger står med nogle bekymringer eller oplysninger, så kan man altid rette henvendelse til politiet.
- Som borgere og som voksen er det vigtigt, at vi påtager os ansvaret og agerer, når vi ser og hører noget.
Handling i sager
Forældrene i Kangaatsiaq har fortalt til KNR, at de føler sig oversete af Grønlands Politi, og at de savner at se mere handling.
Når politiet efterforsker en sag, kan de ikke oplyse, hvor de er i processen, eller hvad de har eller ikke har indsamlet af beviser, som eventuelt kan føre til en sigtelse.
- Vi visiterer, vurderer, vi efterforsker, vi gør det færdigt, og så bliver det juridisk vurderet ved anklagemyndigheden.
- Men opstår der kritik, så skal vi jo selvfølgelig tage det alvorligt og kigge ind i, om det er noget, der ikke er handlet på hurtigt nok. Men vi tager alle sager enormt alvorligt; både de personfarlige sager og de sager, der vedrører sig børn og unge, siger Katrin Dietzel.
Hvilke bekymringer eller tanker møder I ofte fra forældre eller pårørende, som måske har en mistanke om, at deres børn eller nogen, de kender, har været udsat for noget?
- Det er tanker som at blive troet på, at blive taget seriøst.
- Undersøgelser viser, at det er rigtig vigtigt for de forurettede i personfarlige sager, at de oplever at blive troet på.
Selv hvis politiet ikke ud over al rimelig tvivl kan bevise, at der er begået et lovbrud, så understreger Katrin Dietzel, at det ikke er ensbetydende med, at der ikke er sket noget grænseoverskridende.
- Det er ikke ensbetydende med, at det, man har oplevet, ikke er sket.
Men i sager, hvor politiet ikke kan løfte bevisbyrden, kan de ikke rejse en tiltale, selvom forurettede fortæller, hvad der er sket.
