Rejse til Vinter-OL koster departement over 100.000 kroner

Deltagelsen af Naalakkersuisoq for Idræt Nivi Olsen (D) og en embedsmand i de Olympiske Vinterlege i Italien kostede omkring 125.000 kroner.
Nivi Olsen og Ukaleq Slettemark 2026
04. marts 2026 15:49

De Olympiske Vinterlege blev afholdt i Italien fra den 6. til den 22. februar. I den forbindelse deltog Naalakkersuisoq for Idræt Nivi Olsen (D) samt en embedsmand.

Lars Poulsen (S) spurgte i et § 37-spørgsmål, hvad de samlede udgifter var for Naalakkersuisoq deltagelse i vinter-OL i Italien.

I sit svar oplyser Nivi Olsen (D), at de samlede udgifter beløb sig til cirka 125.000 kroner.
Beløbet dækker udgifterne til Naalakkersuisoq for Idræt og den ene embedsmands rejse.

Styrkelse af internationale relationer

Lars Poulsen spurgte desuden, om det var nødvendigt, at Naalakkersuisoq deltog, mens landet fortsat befinder sig i en presset situation, og om det at rejse til udlandet blev prioriteret højere end budskabet om sammenhold i landet.

– Naalakkersuisoq finder det yderste vigtigt at stå sammen som nation, og netop derfor er det centralt at være til stede ved en verdens største idrætsbegivenheder som Vinter-OL, svarede Nivi Olsen (D) i sit § 37-svar.

Det blev også fremhævet, at deltagelsen i Italien kunne styrke relationerne til andre lande.

Nivi Olsen skriver, at det er vigtigt fortsat at opretholde internationale relationer, selv om landet fortsat befinder sig i en vanskelig situation.