Mens europæiske toppolitikere var samlet i København i sidste uge til EU-topmøde i den danske hovedstad, var EU også på dagsordenen i Inatsisartut herhjemme. Her diskuterede politikerne, hvorvidt man bør lave en ny redegørelse om fordele og ulemper ved at være en del af den europæiske union.

EU har nemlig øjnene rettet mod Grønland. I sidste uge deltog formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), i European Political Community i København, som er et samarbejde mellem samtlige europæiske stater.

Samtidig gentog Ursula von der Leyen, EU-kommissionens formand, at kommissionen ønsker at fordoble den økonomiske støtte til Grønland. De foreslår at afsætte 530 millioner euro - svarende til omkring fire milliarder kroner - i perioden fra 2028 til 2034.

Onsdag er Jens-Frederik Nielsen inviteret til EU-Parlamentet i Strasbourg, hvor han skal holde tale.

Det er alt sammen tiltag for at vise, at EU gerne vil være rigtig gode venner med Grønland, siger Ulrik Pram Gad. Han er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), hvor han forsker i Arktisk politik og relationen mellem Grønland og Danmark.

- EU har i mange år haft partnerskabsaftale med Grønland, der har givet en vis økonomisk overførsel, og nu vil man udvide det til formentlig i højere grad at fokusere på strategiske mineraler. Og det er Grønland jo også interesseret i med landets råstofspolitik, siger Ulrik Pram Gad.

Holder fast i USA

Råstofferne har nemlig en vigtig betydning, når man skal forstå, hvorfor EU er så interesseret i Grønland.

- Man har en idé om, at den afhængighed man har af råstoffer i Kina, kan man få afskaffet ved at begynde at udvinde dem i Grønland, siger Ulrik Pram Gad.

Udover landets dyrebare undergrund er Grønland også strategisk vigtig i en tid, der lige nu er præget af usikkerhed med krigen i Ukraine, et svækket forhold til Trump, og senest droner over Europa, der har fået alarmklokker til at ringe hos europæiske regeringer.

- For det første er Grønland en måde at holde fast i USA. Grønland er vigtig for NATO-alliancen, for hvis USA skal komme Europa til hjælp, hvis Rusland angriber, så skal man have kontrol over Grønland, så der ikke er fjendtlige tropper, der afbryder forbindelsen, fortsætter Ulrik Pram Gad.

- Og så er det et spørgsmål om, at Europa gerne vil fylde noget mere på verdenskortet, lidt ligesom med Trump, men forhåbentlig på en mere venlig måde, siger han.

Kan Grønland risikerer at blive afhængig af investeringer fra EU, når det i forvejen er en af de vigtigste bidrager til landets økonomi?

- Grønland er afhængig af økonomiske overførsler fra udlandet. Med ambitionen om at være en velfærdsstat er man nødt til at have nogle overførsler fra udlandet, men også få lavet nogle investeringer, der gør, at man bliver mere selvbærende. Så må man vælge, hvem man stoler på, og hvem man har lyst til at have som økonomiske samarbejdspartnere, siger Ulrik Pram Gad.

Og står det til EU – ja, så bør det være dem.

- Der er en stor velvilje fra mange europæiske politikere om at bakke op om, at Grønland selv skal have lov at bestemme sin vej. For det er jo en del af EU’s selvforståelse, at man er en forkæmper for demokrati og folkeret, siger forskeren.

Jens-Frederik Nielsen udtalte i sidste uge under et pressemøde i København, at naalakkersuisut ikke ønsker at være en del af EU, men ønsker et stærkere samarbejde med unionen.