Røveri på Radiofjeldet i Nuuk

I morges kort før kl. 08.00 modtog Nuuk Politi anmeldelsen om et røveri. En 68-årig mand blev overmandet og pacificeret af 2 ukendte gerningsmænd. Røveriet fandt sted på opgang G i Blok 17 på Radiofjeldet.
Skrevet af Peter Troelsen
31. januar 2013 13:55

Forurettede hævede penge i automaten i Kamik Centermarked på Radiofjeldet kl. 0715 og gik derefter direkte til Blok 17, hvor han blev antastet af de 2 gerningsmænd.

Røverne havde frarøvet forurettede hans tegnebog, som indhold kr. 2.400,- i kontanter.  Der er desværre meget sparsomme med signalement af gerningsmændene, men begge skulle være grønlandskudseende mænd, ca. 175-180 cm høje, iført mørke jakker.  

 Politiet efterlyser i den anledning vidner, der kunne have observeret noget mistænkeligt adfærd i og omkring Radiofjeld blok 17 tidligt i morges, eller vidner der eventuelt kunne have oplysninger om røverne.

 Henvendelse til politiet i Nuuk kan ske til Vagthavende på tlf. 321448.