Pressejurist: KNR’s uafhængighed truet

Naalakkersuisut har til forårssamlingen stillet et forslag om, at sammensætningen i bestyrelsen for KNR ændres, så der fremover bliver fem medlemmer, heraf fire udpeget af Naalakkersuisut.
Skrevet af Jens Thorin
17. februar 2014 12:16

- Ændringen skal styrke KNR’s ledelse, gøre KNR’s bestyrelse mere effektiv og styrke bestyrelsens beslutningsdygtighed, skriver Nalakkersuisut.

Men det et uheldigt, at Naalakkersuisut vil udpege flertallet i KNR's bestyrelse, mener pressejurist i Danmarks medie- og journalisthøjskole Oluf Jørgensen:

- Det er jo helt afgørende i et demokratisk samfund, at medierne er uafhængige. Der må ikke være nogen styring fra regeringen. Derfor er det uheldigt, at regeringen vil udpege et flertal – oven i købet et stort flertal - af medlemmerne i bestyrelsen.

Forslaget har som overordnet formål at indrette den gældende lovgivning på området i forhold til nogle konstaterede behov, skriver naalakkersuisoq for uddannelse, kirke, kultur og ligestilling Nick Nielsen i bemærkningerne til forslaget.

Og et af behovene er i følge Naalakkersuisut en ændring i sammensætningen af bestyrelsen, der skal styrke institutionens overordnede ledelse, gøre KNR’s bestyrelse mere effektiv og styrke bestyrelsens beslutningsdygtighed.

Og til KNR forsikrer Nick Nielsen, at der intet er bekymre sig om:

- Jeg mener ikke, at der noget at være bekymret om. Naalakkersuisut vil altid lægge vægt på kvalifikationer og baggrund. Det er ikke Naalakkersuisuts budskab, at KNR skal styres  politisk, siger Nick Nielsen.

Hvis det står til Naalakkersuisut, skal KNR’s bestyrelse fremover altså bestå af fem medlemmer. 4 udpeget af det siddende Naalakkersuisut og 1 udpeget af medarbejderne i KNR.

Men offentligheden vil få vanskeligt ved at stole på KNR, når bestyrelsens flertal er udpeget af regeringen, mener Oluf Jørgensen:

- Det er jo helt afgørende, at den daglige medievirksomhed, det redaktionelle arbejde, ikke må blive påvirket af regeringen. Og det kan være vanskeligt for offentligheden at have tillid til uafhængigheden, når bestyrelsens flertal er udpeget af regeringen.

Pressejuristen vurderer, at ytringsfriheden kan lide overlast:

- Det er der en risiko for. Som sagt er det helt afgørende i et demokratisk samdfund, at der er uafhængighed, at regeringen ikke kan styre medierne, og det er nødvendigt, for at offentligheden kan have tillid til medierne.

I dag består KNR's bestyrelse af 7 medlememer, og Naalakkersuisut udpeger 2 medlemmer, hvoraf den ene bliver formand for bestyrelsen.