Døgnrapport: Politiet søger vidner til røveri og overfald af ung mand

Mandag blev en 24-årig mand overfaldet og røvet af en gruppe unge mennesker. Politiet søger vidner til sagen.
Skrevet af Emil Weis
15. september 2026 09:10

En 24-årig mand blev mandag middag overfaldet af en gruppe unge mennesker. 

Grønlands Politi fik anmeldelsen klokken 13.59 om, at en mand blev var blevet opsøgt af en større gruppe unge mennesker på H.J. Rinksvej i Nuuk: 

- Gruppen krævede mandens pung og andre værdigenstande, hvorefter gruppen overfaldt ham med spark og slag, skriver Grønlands Politi på facebook. 

Vagtchef ved Grønlands Politi Jeppe Andsager fortæller tirsdag morgen, at politiet stadig søger vidner til hændelsen.

Det er særligt, hvis man har befundet sig omkring blok 8 og 9, og man har set noget, at man må kontakte politiet. 

Olieudslip og indbrud

Mandag aften blev der også anmeldt olieforurening ved Attartup Nuua i Tasiilaq. 

- Man forventer, at det er noget benzin, der er sluppet ud, fortæller Jeppe Andsager: 

- Brandvæsnet har været nede og lægge en 40 meter lang pølse ud, som skal suge det op. 

Derudover var lidt over midnat tirsdag et indbrud i Nuuk i et offentligt kontor på Aqqusinersuaq. 

- Vi får en anmeldelse om, at en person er ved at knuse en rude og kravle ind i bygningen, siger Jeppe Andsager:

- Så vi sender en patrulje, og vi får ret hurtigt kontakt til en person, som er blevet sigtet i sagen.