Politiet søger vidner efter ‘alvorlig’ hændelse
Politiet efterforsker lige nu en sag fra Upernavik, som de beskriver som en alvorlig hændelse.
Hændelsen skete mellem klokken 02 og 03 ved Umiarsualiviup Aqqutaa, og en person er efter hændelsen blevet bragt på sygehuset med kranie- og hoftebrud.
Det skriver Grønlands Politi i en pressemeddelelse.
- Oplysninger - også selv om de umiddelbart kan synes ubetydelige - kan være af stor betydning for efterforskningen, skriver politiet, der gerne vil snakke med eventuelle vidner til hændelsen.
Upernavik Politi kan kontaktes på 70 14 48 eller ved personlig henvendelse.