Politiet efterlyser en 37-årig mand
Opdateret 14. oktober. Manden er fundet i god behold, og derfor har KNR fjernet hans navn.
En mand er lige nu efterlyst i Paamiut. Han er 37 år og sidst set i torsdags, skriver politiet i et opslag på Facebook.
- Hvis du har oplysninger om manden og hans færden fra den 9. oktober eller hans opholdssted, må du gerne rette henvendelse til vagtcentralen telefon. 70 14 48 eller Paamiut Politi telefon. 70 12 23, skriver de i efterlysningen.
Samtidig opfordrer de til, at beboere i Paamiut tjekker skurer, hytter eller kældre, hvor manden kan befinde sig.
Både Grønlands Politi og Arktisk Kommando leder lige nu efter den savnede sammen med frivillige, skriver politiet i opslaget.