Presset arbejdsmiljø: Politidirektør peger på to særlige udfordringer for Grønland

I et opsigtsvækkende interview i Kristeligt Dagblad i sidste uge udtalte forbundsformand for politiforbundet, Heino Kegel, at ‘alarmklokkerne ringer’ over arbejdsmiljøet i Grønlands Politi. 

KNR har taget fat politidirektør for Grønlands Politi, Bjørn Tegner Bay, for at høre, hvordan han forholder sig til kritikken, og hvilken tilstand politiet i Grønland er i.

- I grundsubstansen er Heino og jeg jo enige. Vi ser de samme problemer, siger Bjørn Tegner Bay.

Han har været øverste chef i Grønlands Politi siden 2009. Han er derfor også klar over, at han har en del af ansvaret for det dårlige arbejdsmiljø i politiet:

- Jeg vil samtidigt sige, at vi faktisk har været i gang med at se på det her længe. Vi har fået tilført flere ressourcer, og i de sidste 2-3 år har vi arbejdet for en stærkere psykologtjeneste. 

Den seneste undersøgelse fra Rigspolitiet viser, at 15,9 procent af medarbejderne i Grønlands Politi har haft sygefravær indenfor de seneste to år på grund af det psykiske arbejdsmiljø. 

Det er det højeste af alle politikredse i Rigsfællesskabet. 

Og en undersøgelse fra VIVE fra 2020 viser, at 9,5 procent at betjentene opfylder kriterierne for ptsd. Det tal er 3,7 procent i Danmark. 

- Alle de her undersøgelser viser stort set det samme, og det er, at vi har flere medarbejdere, der oplever både et stort arbejdspres og mange psykiske belastende hændelser, siger Bjørn Tegner Bay og fortsætter: 

- Det går mig selvfølgelig på, og det bekymrer da.

Ifølge politidirektøren handler en del af udfordringer om, at det kan være svære at være politibetjent i Grønland. Men der bliver også gjort rigtig meget for at vende udviklingen, understreger han. 

Voldsomme sager og altid på arbejde

Forestil dig, at du er taget til badminton lørdag formiddag med dine børn. Der udvikler sig et slagsmål eller en anden hændelse, og selvom du har fri, så er det alligevel dig folk kigger på for at løse situationen. 

Sådan er det at være politibetjent i Grønland. 

- Jeg oplever selv, at når jeg står i min slidte cowboybukser søndag morgen ved bageren, at hvis der er nogen, som ikke opfører sig ordentligt, så vender folk sig helt automatisk mod mig og tænker, at jeg må gøre noget, siger Bjørn Tegner Bay. 

I undersøgelsen fra Rigspolitiet var Grønland den politikreds, hvor medarbejderne oplevede, at de havde mindst plads til privatliv. 

- Der går ikke særlig lang tid før borgerne ved, at du er politimand, og jo mindre sted, du er, jo mere udpræget er det. Og det er selvfølgelig med til at presse medarbejderne. Udover du måske skal forklare dine børn, hvad der skete i badmintonhallen, så står du lige pludselig også til rådighed - selv i din fritid, siger Bjørn Tegner Bay. 

Derudover peger han også på, at der bare er mere alvorlige sager i Grønland: 

- Vi har desværre et meget højt antal af sager vedrørende personfarlig kriminalitet, vold, seksualforbrydelser, drab og selvmord. Det, at vi har et markant højere antal af den her type sager, giver os simpelthen en udfordring med det psykiske arbejdsmiljø.

Flere medarbejdere og psykologhjælp

En af de ting, der får Bjørn Tegner Bay til at se positivt på fremtiden, er, at der over de næste par år bliver tilført cirka 50 medarbejdere til Grønlands Politi. 

- Selvom vi på papiret er en lille politikreds med nok medarbejdere i forhold til antal sager, så er vores medarbejdere bare spredt ud i 18 byer og cirka 60 bygder. Det gør, at der er rigtigt mange politifolk, reservebetjente og kommunefogeder, der sidder meget alene med arbejdet, fortæller Bjørn Tegner Bay. 

Sidste år blev det vedtaget, at der skulle investeres 850 millioner kroner i politiet og retsvæsnet i Grønland frem mod 2030. De penge skal blandt andet bruges på at tilføre flere medarbejdere. 

- Det løser slet ikke alle problemerne, men det er med til at kunne løse, at medarbejderne føler sig mindre presset i antallet af opgaver, og at de kan få mere tid til privatliv, siger Bjørn Tegner Bay. 

Han fremhæver også, at der over de seneste år er kommet et styrket samarbejde med Rigspolitiets psykologtjeneste. 

- Vi får markant mere støtte fra Rigspolitiet og psykologtjenesten i dag, siger Bjørn Tegner Bay. 

I modsætning til i Danmark kan de grønlandske politimænd bruge privatpraktiserende psykologer, da det kan være nødvendigt med psykologer, som er bedre til grønlandsk end Rigspolitiets tjeneste.

- For at kompensere for den manglende fysiske tilstedeværelse i Grønland, tager psykologtjenesten også rutinemæssigt rundt og besøger politistationerne i landet, uden at der nødvendigvis har været en hændelse, fortæller Bjørn Tegner Bay. 

Ikke brug for flere penge

I modsætning til både Aaja Chemnitz (IA) og Heino Kegel, så får du derfor heller ikke politidirektøren til at bede om, at de danske politikere skal gøre mere: 

- Politiet har fuldstændigt de samme vilkår som for eksempel sundhedsvæsnet. Ligegyldigt hvor mange ressourcer du tilfører, så kan vi bruge dem, siger han og fortsætter: 

- Men når jeg ser på den økonomiske indsprøjtning og navligt netop på personalletal og de fysiske rammer, vi skal i gang med at implementere nu, så kommer jeg ikke til at bede om flere ressourcer. Vi har fået det, som vi har bedt om, og jeg synes politikerne har lyttet til os. 

Bjørn Tegner Bay anerkender, at han har en del af ansvaret for, at der ikke er sket noget mere, noget hurtigere for at få et bedre arbejdsmiljø i politiet, men: 

- Det er mit ansvar at få gjort noget ved det her, men der er også bare nogle vilkår, som jeg ikke kan gøre noget ved. I vores samfund, hvor der er kriminalitets- og socialproblemer kombineret med særlige lokale forhold, så er der nogle ting, der er svære at gøre noget ved, siger han og fortsætter: 

- Men det er ikke nogen undskyldning for ikke at forsøge at gøre noget. Og det oplever jeg faktisk, at både vi og Rigspolitiet gør.