Medie: Omstridte tests kan fejlvurdere flere forældre med anden kultur
Ny dansk forskning viser, at de omstridte forældretests, der i årevis er blevet kritiseret i anbringelsessager af grønlandske børn i Danmark, også kan fejlvurdere forældre fra andre kulturer.
Forskerne har undersøgt en af de mest brugte standardiserede tests ‘Wais-IV’, som måler testpersonernes intelligens. Den er tilpasset dansk sprog og kultur.
Ifølge DR viser forskningen, at testene ikke tager højde for andre kulturelle baggrunde. Derfor kan de i nogle tilfælde give et misvisende billede af den person, der testes.
Undersøgelsen omfatter personer med arabisk baggrund, som er født i Danmark, har fået topkarakterer i folkeskolen og senere uddannet sig til læger, psykologer eller jurister.
Også deres forældre har en akademisk baggrund.
- Alt tilsiger at den her gruppe, vi har lavet et forsøg med, ville få målt en ret høj intelligenskvotient, siger Rune Nielsen, der er neuropsykolog, ph.d. og lektor ved institut for psykologi på Københavns universitet og er seniorforfatter på et forskningsprojekt over for DR.
- Men de lå alle sammen påfaldende lavt i forhold til, hvad vi have forventet. Det overraskede os faktisk, hvor meget den kulturelle baggrund betyder, selv når vi taler om tosprogede, der er født og opvokset i Danmark, fortsætter han.
Forsøgspersonerne scorede 10 point lavere, end forskerne havde forventet af den gruppe, skriver DR. Det kan ifølge forskeren have store konsekvenser for de mennesker, man tester.
Bør også beskytte andre etniciteter
Advokat Jeanette Gjørret fra Stage Advokater mener, at den lovgivning, der trådte i kraft for et år siden i anbringelsessager af grønlandske børn, også bør gælde andre personer med anden kulturel baggrund end dansk.
- Det har virkelig undret mig, at når vi går ind og lovgiver om, at vi skal beskytte grønlændere mod de her psykologtest, så gælder den beskyttelse ikke andre etniciteter også, siger Jeanette Gjørret til DR.
Hun er advokat for en række forældre med grønlandsk baggrund og andre etniciteter i anbringelsessager.
I maj måned sidste år trådte en lov i kraft, der skal sikre, at der bliver taget højde for grønlandsk kultur i tvangsanbringelsessager af grønlandske børn.
Ifølge loven skal nuværende tvangsanbringelsessager genbehandles af en særlig enhed i VISO med ekspertise i grønlandsk kultur og sprog.
På trods af den ændrede lovgivning er FN bekymrede for, at tvangsfjernelserne måske “kan udgøre etnisk diskrimination”. Det skrev tre FN-rapportører i et brev stilet til den danske regering i sidste måned.
FN’s særlige rapportør for vold mod kvinder og piger, Reem Alsalem, har planer om at besøge Danmark og Grønland for at dykke ned i problematikken. Det er endnu ikke annonceret, hvornår besøget vil finde sted.
