Område afspærret efter skud i Nuuk
Grønlands Politi har afspærret et område ved bådebroerne ved Sarfaannguit efter en skudepisode i Nuuk.
Politiet fik anmeldelsen klokken 18, oplyser de til KNR.
Gerningsmanden beskrives som mand, mellem 20 og 30 år, spinkel af bygning, iført mørkeblå jakke mærket Arcterics med hætte over hovedet. Sorte bukser, sorte sko og hvide strømper.
Klokken 20.50 oplyser politiet til KNR, at en 25-årig mand er blevet anholdt, og at manden var i besiddelse af en riffel.
Området ved Sarfaannguit vil fortsat været afspærret af hensyn til de undersøgelser, der er i gang. Politiet beder om, at folk respekterer afspæringen.
Ingen personer er blevet ramt, og politiet er på stedet og undersøger hændelsen nærmere.
Har du oplysninger om hændelsen, beder politiet om du kontakte Grønlands politi på 70 14 48.