Ny kritik: Sådan kan man ikke styre et fiskeri

Det nytter ikke noget at lave biologiske undersøgelser, og så ikke lytte til dem. Det mener formanden for SFG - bæredygtigt fiskeri i Grønland, Henrik Leth.

- Vi synes ikke, at det er en god idé, at man bare ukritisk hæver kvoterne uden at have noget som helst grundlag for det, siger han til KNR.

Kritikken kommer, efter at politisk ordfører Karl Kristian Kruse kom med et forslag om, at man forhøjer hellefiskekvoterne i de tre forvaltningsområder i Diskobugten, Uummannaq og Upernavik.

Henrik Leth understeger, at det er ugennemtænkt, og at det ødelægger planen om, at den grønlandske hellefisk på et tidspunkt gerne skulle have den bæredygtige MSC-mærkering, som forbrugerne efterspørger.

Det handler om troværdighed

Lørdag var fiskeorganisationen KNAPK også ude med kritik af forslaget - organisationen var især bekymrede for salgspriserne.

LÆS OGSÅ OVERBLIK Det siger de om de forhøjede hellefiskekvoter

Men det er ikke Henrik Leths største frygt. Han mener ikke, at et par tons på markedet kommer til at vælte budgettet. Der, hvor han for alvor er bekymret, er for hellefiskebestanden fremtid og ikke mindst troværdigheden og tilliden til fiskeriforvaltningen.

- Det betyder jo, at den smule tillid, som efterhånden er tilbage til den grønlandske fiskeriforvaltning, vil forsvinde. Det er jo svært at tro, at der er nogen som helst konsistens i forvaltningen.

- Det betyder jo også, hvis man skal ud og lave store investeringer, har man så nogen som helst sikkerhed for, at der også er fisk i overmorgen?

- Man er øjensynligt indstillet på at hæve kvoterne uanset hvad, hvis der skulle være nogle fiskere, der ikke har noget at fiske på. Sådan kan man altså ikke styre et fiskeri i et moderne samfund, fastslår Henrik Leth.

Forslaget blev i sidste uge kritiseret af både Naturinstituttet, Naalakkersuisoq for fiskeri og fangst og fiskeriorganisationen KNAPK, mens Karl Kristian Kruse selv afviste al kritik.