Ny Java-opdatering giver bøvl med Nem-ID

Mange bankkunder, både her i landet og i Danmark, har de sidste dage haft problemer med at komme ind på deres netbankkonto og NEM-ID.
Skrevet af Karsten Sommer
17. juli 2014 09:55

Grønlandsbanken bekræfter at der er problemer.

Banken oplyser at der den 15. juli er sket en opdatering af den Java-software, som anvendes når man logger på netbanken.

Den nye Java-opdatering kan give nogle kunder problemer med at logge på Netbank.

For hovedparten af dem, der oplever problemer, er det et spørgsmål om, at deres computer simpelthen ikke ved, hvilken af Java-versionerne, der er den rigtige at bruge, skriver Grønlandsbanken.

Derfor skal man fjerne alt Java-software og installere den nye version.

Og hvis du ikke ved, hvordan du gør netop det, kan du gå ind på www.tjekpc.dk og følge den guide, der hedder ”Hvis NemID ikke starter op efter opgradering”.
 
Grønlandsbanken som sådan er ikke skyld i problemerne, men anbefaler de kunder, der har problemer, om at gå ind på hjemmesiden www.banken.gl hvor de snarest vil lægge information om løsning af problemet ind på begge sprog.
 
For dem, der benytter Mobilbank på deres smartphone, anbefaler Grønlandsbanken at bruge den, da den fungerer uden problemer.