NunaMinerals optager millionlån

Efterforskningsselskabet NunaMinerals får nu gennem et nyt lån fra det selvstyrejede investeringsselskab Grønlands Holding på 2,5 millioner kroner styrket sin likviditet, fremgår det af en børsmeddelelse.
02. juli 2014 09:13

Det er anden gang indenfor et halv år Greenland Holding undsætter NunaMinerals økonomisk. I januiar modtog efterforskningsselskabet et lån på 3,5 million kroner.

Lånet betyder ifølge NunaMinerals administrerende direktør. Ole Christiansen, at selskabet nu får arbejdskapital til, at konsolidere sig med en mere landsigtet finansieringsplan for de fremtidige aktiviteter.

LÆS OGSÅ NunaMinerals optager millionlån i Greenland Holding

Renten er fastsat til en procent om måneden, og begge lån skal tilbagebetales senest den 31. januar næste år. Eller konverteres til aktier, hvis NunaMinerals foretager en eventuel aktieemission - altså udsteder nye aktier - som det skete sidste år - hvor selskabets aktiekapital blev udvidet til 138 millioner kroner.

- Lånetilsagnet påskønner de fremragende tekniske resultater, som er opnået af NunaMinerals på selskabets flagskib, Vagar guld-projektet i Sydgrønland, kombineret med stigende partneraktiviteter på flere af Selskabets projekter omkring sjældne jordarters metaller, siger Ole Christiansen.

LÆS OGSÅ NunaMinerals leder efter nye investorer

Han henviser blandt andet til samarbejdet med partneren Korea Ressource Corporation. Her man igang med at bore efter sjældne jordarter og niob-ressourcer. Samtidig er NunaMinerals i fremskredne forhandlinger omkring en partnerfinansieret efterforskning på både Paatusoq kritiske metal-projekter og på Ymer Ø wolfram og antimon projekter.

Der arbejdes fortsat på at tiltrække yderligere finansiering for at fremskynde ressourceboringer på Vagar guldprojektet, tilføjes det i børsmeddelelsen.