NIIK uddeler pris til årets bedste arbejdsplads

I anledning af den internationale handicapdag uddelte Grønlands Handicaporganisation i går, tirsdag, prisen for årets bedste arbejdsplads ved en ceremoni i Inussivik i Nuuk.
På den internationale handicapdag blev der også afholdt en udstilling af håndlavede kunstværker. Foto © : Johansinnguaq Olsen / KNR
04. december 2024 14:12

I går var det den internationale dag for personer med handicap, og i den anledning uddelte Nunatsinni Inuit Innarluutillit Kattuffiat (NIIK) en pris til den bedste arbejdsplads 2024. 

Det skete i Inussivik hallen i Nuuk.

Det var første gang prisen blev uddelt, og prisen gik til Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut.

Om årets virksomhed sagde formanden for NIIK, Viggo Johansen:

- Virksomheden tager godt hånd om medarbejderen, der har et handicap. De inkluderer hende som en naturlig del af arbejdsfællesskabet.

Har bedt om flere arbejdstimer

Medarbejderen har været en del af virksomheden i fem år, hvor hun har registreret data fra fiskeprøver.

- Jeg indtaster oplysningerne som vægt og størrelse i  instituttets database. Oplysningerne får jeg fra forskere, der er ude at lave felt arbejde, siger Nina Kleist.

Nina Kleist, der arbejder på Naturinstituttet, er så glad for sit arbejde, at hun ønskede at arbejde flere timer, selvom hun oprindeligt kun arbejdede deltid. Hun fortæller med glæde, at hun nu arbejder mellem fem og seks timer om dagen.

Hun fortæller også, at hun foretrækker registreringsopgaverne frem for andre.

- Opgaverne i laboratoriet kan være lidt kedelige, men jeg nyder virkelig at indtaste data fra måleprøverne, siger hun.

Udstilling med kunstværker

Der blev dog ikke kun uddelt den ene pris. I anledning af mærkedagen blev der også arrangeret en udstilling af håndlavede kunstværker. Blandt udstillerne var Georg Josvassen sine håndlavede trommer og samtidig fremførte trommedans.

- Jeg har været glad for trommedans siden barndommen. Mine forfædre var også trommedansere, siger han.

Dagen blev markeret med fællesskab, hvor personer med handicap fik pizza og drikke og viste deres håndværk frem.

NIIK uddelte i år priser to gange som et forsøg. Under ugen for personer med handicap, modtog Anja Hynne Nielsen den første pris.