Når verden kigger mod Grønland
Fra klimaforskning til geopolitik, fra råstoffer til kultur. Grønland er blevet centrum for en global nysgerrighed.
I disse dage bliver den opmærksomhed sat til debat på Greenland Science Week Conference i Nuuk, hvor 375 deltagere og over 100 organisationer fra mere end 13 lande er samlet under overskriften “All eyes on Greenland”.
Til konferencen var det naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender og Forskning, Vivian Motzfeldt der stod for åbningstalen.
- Som i alle ved, er Grønland genstand for massiv forskningsinteresse fra hele verden. Mange forskningsaktører er involveret i projekter, vi har i Grønland, fordi man kan lære mere om vores planet, vores klima, atmosfæren, vores verdenshave osv. Men inden for mange videnskabelige discipliner, er der også en menneskelig dimension. Der er ikke kun is i Grønland.
Netop balancen mellem den globale interesse og de lokale behov er omdrejningspunktet for konferencen: For hvordan kan man sikre, at forskningen ikke blot handler om Grønland, men også for Grønland?
Når global viden bliver lokal
Den øgede internationale opmærksomhed mærkes tydeligt i forskningsmiljøet.
For Gert Mulvad, læge ved Dronning Ingrids Sundhedscenter og forsker på Ilisimatusarfik, er forbindelsen mellem global viden og lokale forhold meget vigtig, især når det gælder sundhed.
- Viden er nødvendig i det daglige arbejde som læge. Og den viden man bruger her, er typisk den som er skabt i hele verden, som man kan læne sig op ad. Men der er altså nogle ting her, der fungerer på andre måder, pointere Gert Mulvad.
- Infektionssygdomme fungerer på anden måde. Der er en genetisk faktor, som er anderledes, hvor medicin virker på en anden måde i den grønlandske befolkning i forhold til den europæiske befolkning. Og det er vigtigt at have den viden for at kunne give den rigtige behandling.
Han peger på, at samme logik gælder i mange af landets sektorer.
- Og det var så inden for sundhed, så er der inden for alle de andre områder i vores samfund. Fiskeriet for eksempel. Hvis vi ikke ved, hvordan fiskearterne arter sig, så kan det godt være, at vi ikke får de kvoter, vi ønsker, fortæller Gert Mulvad.
Forskning handler også om forståelse
Mens naturvidenskaben fylder meget i forskningen om Arktis, peger Ann Eileen Lennert fra Arctic University of Norway på, at forskningen også har en kulturel og menneskelig dimension. Hun har taget sin ph.d. ved Ilisimatusarfik og forsker i samspillet mellem mennesker og natur.
- Opmærksomhed skaber forståelse. Det skaber en forståelse for de mennesker, som bor der. Ofte så tror vi, at vi alle sammen lever ens og er ens, siger hun.
- Men forståelsen for kultur, den måde, man ser ens omgivelser på, værdier, verdenssyn. Det er jo noget, den her opmærksomhed bringer frem. Man får en generel forståelse for, at vi er ikke ens. Så det er vigtigt at se de forskellige måder, som vi ser på vores omgivelser og verden på.
Den stigende interesse for Grønland mærkes også blandt yngre generationer. Og det gør Ann Eileen Lennert også i sit arbejde med sammenspillet mellem mennesker og natur, og den viden, som man finder i naturen og biologien.
- Der er kommet meget større opmærksomhed blandt de unge, som spørger, hvor kommer jeg fra? Hvem er jeg? Altså hvad er ens identitet? Hvor står jeg henne i den her verden?
Et forskningsmiljø i forandring
I takt med den voksende internationale opmærksomhed er også det grønlandske forskningsmiljø begyndt at forandre sig.
En af dem som især har mærket den øgede opmærksomhed på Grønland i sit arbejde, er
Rasmus Leander Nielsen. Han er lektor og centerleder for Nasiffik, Center for Udenrigs- og Sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik.
- Jeg arbejder med grønlandsk udenrigspolitik og sikkerhedspolitik i Arktis, og det er ikke længere særlig svært at overbevise folk om, at det er et ret interessant forskningsfelt. Der har været ekstremt meget fokus på Grønland af forskellige årsager, især det her kalenderår, men i virkeligheden også støt stigende de sidste 5-10 år.
Rasmus Leander Nielsen fortæller at de næsten dagligt får invitationer til alverdens forskningsprojekter. Men forskningsmiljøet i Grønland og på universitet er lille, og de kan derfor næsten ikke nå, at følge med alle de henvendelser, de får.
- Men det er jo også positivt, og jeg synes også, der er en modning af det grønlandske forskningsmiljø, hvor vi bliver bedre og bedre til at stå hårdt på, at vi skal være med fra starten, vi skal være med til at udvikle projekterne.
Forskning der skaber noget større
Hos Arctic Hub, som står bag konferencen, er det netop dén tanke, der driver arbejdet.
Sekretariatsleder Avijâja Rosing-Olsen fortæller, at temaet “All eyes on Greenland” blev valgt, fordi det afspejler den virkelighed, mange forskere og institutioner oplever. Grønland er i centrum for international interesse. Men spørgsmålet er, hvordan man kan bruge det til noget konstruktivt.
- Vi har valgt temaet ’All eyes on Greenland’, fordi det er noget vi har mærket alle sammen. Der er rigtig stor fokus på Grønland. Vi vil gerne give det en mulighed for at blive noget konstruktivt og noget, vi kan skabe noget positivt ud af.
- Særligt i år har vi kunne mærke at der er stor international interesse. Der er mange der har henvendt sig for at spørge, hvordan bedriver man forskning i Grønland, hvad er mulighederne. Der er vores rolle at rådgive dem.
Hos Arctic Hub håber de at konferencen kan være med til at bidrage til en modstandsdygtig og bæredygtig fremtid for landet. Men også til at bygge bro mellem videnskaben og resten af samfundet.
Fredag inviterer Arctic Hub derfor offentligheden indenfor i Katuaq, til et åbent event, hvor også alderdomshjem, skoler, virksomheder og lokale aktører kommer.
- Der vil være oplæg fra forskere, boder og workshop, på et sprog der er forståeligt og lettere tilgængeligt. Der håber vi, at vi kan styrke båndet mellem de forskellige grupper der er i samfundet og forskningen, så vi kan sikre at der bliver skabt noget større sammen, siger Avijâja Rosing-Olsen.
