Organisationen gav ikke Canada medhold, og opretholder importforbuddet. Men præcis hvad dommen kan få af konsekvenser for Grønland, kan naalakkersuisut ikke sige noget om endnu, da de først vil/skal nærlæse afgørelsen:
- EU's sælimportforbud er nødvendigt for at beskytte den offentlige moral, konkluderer WTO.
Samtidig holder dommen fast i, at Inuitundtagelsen er diskriminerende mod Norge og Canada.
- EU har ikke vist, hvordan Inuitundtagelsen kan forenes med hensyntagen til den offentlige moral omkring dyrevelfærd for sæler, konkluderer WTO, der også stiller spørgsmålstegn ved om begrebet subsistens i forbindelse med Inuitbefolkningernes jagt på sæler anvendes for løst, lyder det blandt andet i konklusionen.
Canada er ikke tilfreds med dommen.
Præcis hvad dommen kan komme til at betyde for Grønland, kan der på nuværende tidspunkt ikke siges noget om, siger Kai Holst Andersen fra Selvstyrets Udenrigsdirektorat:
- Appeldomstolen ved WTO har afsagt deres kendelse. Den er på flere hundrede sider, og den er ikke klart for eller imod Grønland. Der er mange ting i den, som vi skal vurdere, om det er et godt eller et skidt resultat, siger Kai Holst Andersen fra Selvstyrets Udenrigsdirektorat.
Dyrevelfærdsorganisationer fryder sig over afgørelsen, fordi det er den første, der tager stilling til handel i forhold til dyrevelfærd.
Men Naalakkersuisut kan altså endnu ikke tage stilling til eventuelle konsekvenser af dommen, da de er i færd med at nærlæse afgørelsen.