Marc Fussing Rosbach laver sit eget computerspil - du kan gøre det samme
En åben verden
Spillet er et 'open-world'-spil. Det betyder, at karakteren i spillet befinder sig på et stort åbent område i spillet og kan se ud over fjeldet.
I hans spil skal man kunne rejse hen, hvor man vil og udforske det område.
- Jeg har altid drømt om at lave sådan et spil med den grønlandske natur i centrum, og spil som ’Fallout’, ’Legend of Zelda: Breath of the Wild’ og ’Skyrim’ er mine inspirationskilder til mit spil, fortæller den 29-årige entusiast.
Indirekte historiefortælling
- Der bliver også gåder, man kan løse, som for eksempel at hytten her er låst, og man ved ikke, hvor nøglen ligger. Så skal man finde ting og læse små sedler.
- Så kan man få små 'hints' fra de sedler, der ligger rundt omkring, hvor der står, "vi har gemt dem her", og så kan man finde den og åbne døren. Sådan nogle ting, forklarer Marc Fussing Rosbach.
Da spillet er baseret på Grønland, håber Marc Fussing Rosbach, at det bliver godt modtaget af grønlandske spillere.
- Jeg håber, spillerne får en god oplevelse, og jeg håber også, at de bliver rørt af det. Fordi at være ude og se den pragtfulde grønlandske natur betyder så meget for os.
Han har arbejdet på sit spil de sidste to år, og når spillet er færdigt og udgivet, håber han at kunne inspirere andre i Grønland til at gøre det samme.