Maniitsoqs Brugseneeraq genåbner

Flere hundrede mennesker var med til at fejre åbningen af nyrenoveret Brugseneeraq i Maniitsoq.
29. juli 2014 08:43

Mandag den 28. juli klokken 10 åbnede den nye Brugseneeraq, efter at have været lukket de sidste 14 dage, hvor den har været igennem en større ombygning.

Allerede en halv time inden Brugseneeraq havde officiel åbning stod folk i kø udenfor butikken.

Lokalformand Ulla Skifte klippede den røde snor over og sagde blandt andet:

- Dette er en glædens dag for befolkningen i Maniitsoq. Vi har længe ventet på en renovering af butikken og i dag kan vi byde velkommen til en flot og moderne butik.

Solceller for miljøet skyld
Udover ombygningen har filialen fået en ny flaskeautomat, bake off, slush ice maskine og i næste uge vil der blive installeret solcelleanlæg.

- Vi er meget glade for den nye butik. Vi tænker meget på miljøet og derfor får vi sat solcelleanlæg op i næste uge.

- Det vil helt sikkert give en gevinst for Kalaallit Nunaanni Brugseni og derfor overvejer vi at få sat solcelleanlæg op i andre butikker, siger formand for Kalaallit Nunaanni Brugseni, Aalipaaraq Kretzmann.     

Med et solcelleanlæg i Maniitsoq forventes en besparelse på 70.000 kroner om året.