Døgnrapport: Livløs mand fundet i drivende båd

En mand i slutningen af 50’erne blev ved midnatstid mellem fredag og lørdag fundet i en drivende båd.
Politiets båd blev ved midnatstid mellem fredag og lørdag sendt ud til en drivende båd nær Kangerluarsunnguaq (Kobbefjorden) ved Nuuk. Ombord på den drivende båd blev en livløs mand fundet, fortæller vagtchefen. Foto © : KNR / Markus Valentin
04. august 2025 08:22

En drivende båd blev fredag aften set i nærheden af Kangerluarsunnguaq (Kobbefjorden) ved Nuuk, og klokken 00.06 blev det meldt til politiet, fortæller vagtchef Jørgen Madsen mandag morgen.

- Vi sendte vores politibåd af sted, og om bord på den drivende båd blev der fundet en livløs mand i slutningen af 50’erne, siger vagtchefen.

Politiet er nu i gang med at efterforske sagen, men intet tyder på, at der er sket en forbrydelse, understreger vagtchefen.

- De pårørende er blevet underrettet, så nu skal politiet efterforske, hvordan det er sket, men det ligner ikke noget mistænkeligt, siger Jørgen Madsen.

Stille døgn

Når vagtchefen kigger ned over det seneste døgn, er der ikke noget at berette, fortæller han.

- Selvfølgelig har vi altid noget at lave, men der er ikke noget nævneværdigt fra døgnet, siger Jørgen Madsen.