KNAPK har fået ny formand

Pele Blytmann er blevet valgt som formand for KNAPK efterhan har fået flest stemmer fra KNAPK’s delegerede. Den hidtidige formand, Nikkulaat Jeremiassen, som ellers stillede op til genvalg, fortsætter dermed ikke som formand.
Foto © : KNR
Skrevet af Jens Thorin
02. oktober 2025 18:03

Pele Blytmann blev valgt til formand med 17 stemmer fra KNAPK’s delegerede.

Det skete på KNAPK’s ordinære delegeretmøde, som blev afsluttet i Ilulissat torsdag.

Pele Blytmann har indtil nu ikke været medlem af hovedbestyrelsen. Han er fisker i Ilulissat og har hidtil været formand for KNAPK’s lokalafdeling dér.

Nikkulaat Jeremiassen fik syv stemmer, men det var ikke nok til at fortsætte som formand.

Som næstformand for KNAPK blev Jens Peter Kielsen valgt. Han er formand for KNAPK’s lokalafdeling i Qaqortoq.