Yderst sjældent: Institut for Menneskerettigheder kæmper for juridisk faderløse
Syv måneder efter, at 26 juridisk faderløse i Grønland stævnede den danske stat, går Institut for Menneskerettigheder nu i sagen.
De 26 personer, som er repræsentereret af Ehmer Pramming Advokater, kræver samlet 3.250.000 kroner. De mener, at den danske stat har begået brud på menneskerettigheder. Erstatningskravet blev afvist af staten tilbage i maj.
Men nu bakker Institut for Menneskerettigheder op om erstatningskravet.
Instituttet mener, at der er tale om ”alvorlige” menneskerettighedskrænkelser. Det fortæller chef for juridisk afdeling i Institut for Menneskerettigheder Marya Akhtar til KNR.
- Vi mener, at den danske stat er forpligtet til at anerkende, at der er tale om krænkelser og til at udbetale en godtgørelse for de krænkelser henover en lang årrække, som der er tale om, siger Marya Akhtar.
Indtil 1974 var der ikke faderskabsforpligtigelse for børn født uden for ægteskab i Grønland. Det betød, at børnene hverken havde krav på at kende deres far eller arve efter ham. En lovgivning, som den danske stat var ansvarlig for. Og det er den gruppe, der senere er blevet kendt som juridisk faderløse.
Institut for Menneskerettigheder, som er beliggende i København, støtter sagen ved at biintervenere i retssagen, når den skal for domstolen.
Det har Københavns Byret, hvor sagen skal køre, netop godkendt.
At biintervenere betyder, at instituttet er enig med de juridiske faderløse i de krav, de er kommet med.
Går kun sjældent ind i sager
Det er kun sket en håndfuld gange før i instituttets historie over 36 år, at man støtter op om en sag i retten.
Instituttet rådgiver nemlig regeringen og Folketinget i Danmark og Naalakkersuisut og Inatsisartut herhjemme.
- Men når vi i nogle sager erfarer, at det ikke er lykkedes at rette op på de krænkelser, som vi ser, så vælger vi at intervenere ved domstolene, sådan at domstolene kan forholde sig til menneskerettighedskrænkelserne på et oplyst grundlag, siger Marya Akhtar.
Ifølge de juridisk faderløse er det deres ret til familieliv, der er blevet krænket.
Og spørger man Institut for Menneskerettigheder, spænder overtrædelse af menneskerettigheder bredt.
- Man har frataget gruppen fra arveret, efternavn, oplysning om deres biologiske far, om tilknytning, og det er alle sammen forhold, som er beskyttet af menneskerettigheder, siger Marya Akhtar.
Stor betydning
Talsperson for de 26 juridisk faderløse, Klaus Frederiksen, er glad for, at instituttet går ind i sagen.
Særligt set i lyset af, at Institut for Menneskerettigheder er et nationalt institut.
- Det er en bekræftelse på, at vores påstand om diskrimination og forskelsbehandling og ikke mindst en stævning af staten er rigtig, og at de støtter os, siger Klaus Frederiksen.
Han håber på, at der snart kan sættes et punktum i sagen.
Det er endnu ikke besluttet, hvornår sagen skal for retten.
Den danske stat har afvist erstatningskravet med begrundelsen om, at sagen er forældet. Det oplyste advokat Mads Pramming til KNR tilbage i maj.
