Inatsisartut sender USA-aftale videre til anden behandling

Den nye sikkerhedsaftale mellem Grønland, USA og Danmark er endnu ikke trådt i kraft. 

Først skal aftalen, der blev skrevet under af de tre lande den 22. september i New York, vedtages af Inatsisartut og Folketinget. 

Det er den debat, der er taget hul på i dag i Inatsisartut. 

Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Múte B. Egede (IA), er den første på talerstolen. Han kalder det for en historisk aftale for Grønland. 

- I forhandlingen er det blevet tydeligt, at der er mere, vi er enige om på det sikkerhedspolitiske område, end omvendt, siger Múte B. Egede fra talerstolen. 

Han lægger vægt på, at det har været afgørende for Grønland, at USA anerkender, at Grønland bidrager til sikkerheden, og at den amerikanske tilstedeværelse har et positivt aftryk på samfundsudviklingen. 

Derudover anerkender aftalen også, at Grønland har ret til selvbestemmelse. 

- Det har været afgørende for USA at forhindre modstandere af NATO-alliancen i at få fodfæste i Grønland, siger Múte B. Egede om USA’s krav: 

- Det gælder både militært og ved kommercielle investeringer. Aftalen sikrer derfor samarbejde om at imødegå disse sikkerhedsbekymringer.

Derudover siger Múte B. Egede, at selvom der i aftalen står, at der er godkendt militærbaser i Narsarsuaq og Mestersvig, så kræver den videre proces, at der er enighed om de nærmere rammer. 

- Derudover kræver aftalen, at der ved anmodning om nye forsvarsområder skal tages hensyn til vores befolkning og vores miljø, siger Múte B. Egede: 

- Det gør det muligt for Grønland og Danmark at forhindre fremtidige forflyttelser og beskytte miljøet. 

Ny verden - mere militær

Den første ordfører på talerstolen er Vivian Motzfeldt fra Demokraatit. 

- Tak til den grønlandske befolkning for den støtte I har vist os, siger Vivian Motzfeldt.

Hun var selv med til at starte forhandlingerne med USA, da hun i januar tog til Washington, hvor krisen med USA var på sit højeste.

- I mange år har Grønland ønsket at få sin egen stemme i den internationale verden, siger Vivian Motzfeldt: 

- Grønland er blevet centrum i verden, og det har affødt mange spørgsmål, som vi også selv må finde svar på. 

I mange år har man gået efter, at der skulle nedskalere konflikten i Arktis, men Vivian Motzfeldt mener, at den situation verden står i kan ændre strategien:

- Selvom strategien siger, at vi gerne vil demilitarisere Arktis, så kan vi ikke styre omstændighederne omkring os, siger Vivian Motzfeldt. 

Ifølge hende, så er det også vigtigt at inddrage borgerne i de nye baser, der skal være i Narsarsuaq og Mestersvig. 

- Det er en sort plet på historien, siger Vivian Motzfeldt om tvangsflytningen af borgere fra Qullissat:

- Det skal vi sikre ikke sker igen. 

Kuno Fencker (N) sætter spørgsmålstegn ved, at der er nul kroner til Grønland i den nye aftale. Men ifølge Vivian Motzfeldt, så er der flere ting i den nye aftale, der er en fordel for Grønland. 

Hun nævner blandt andet, at bare det, at Grønland har været med til at skrive under, er en stor ting. 

- At vores land bliver beskyttet uden, at vi skal være med til at betale for det, siger Vivian Motzfeldt som en af fordelene for Grønland:

- Hvis vi kigger et år tilbage, hvor der var rigtig meget frygt og tvivl, så er det en stor ting, vi har opnået med den her aftale. 

Derudover kredsede spørgsmålene til Vivian Motzfeldt om, at Grønland forpligter sig til at blive en del af Nato, hvis vi bliver selvstændige:  

- Jeg respekterer vores forskellige synspunkter og holdninger, og hvis ikke vi var en del af den her alliance (Nato, red.), hvilken alliance, vil vi så have? spørger Vivian Motzfeldt. 

Demokraatit stemmer for, at aftalen skal sendes direkte videre til anden behandling, men er åben for, at den kan komme i udvalgsarbejde. 

Vivian Motzfeldt forholder sig dog til, at det allerede er en underskrevet traktat, som derfor er svær at ændre. 

Ingen skulderklap fra Naleraq

Naleraq støtter et forsvarssamarbejde med USA, fortæller Pele Broberg (N), der er næste taler i Inatsisartut. 

- Men vores støtte til samarbejdet er ikke et skulderklap til det forhandlingsresultat, vi nu skal tage stilling til, siger Pele Broberg. 

Han fortæller, at Naleraqs indlæg er så langt, at han ikke kan nå at sige det hele indenfor sin taletid. 

- En forsvars- og sikkerhedsaftale med USA blev kaldt »urealistisk«. At modtage penge fra USA blev kaldt »at sælge landets sjæl«, siger Pele Broberg, om da han, ifølge ham selv, forslog, at man skulle starte en dialog med USA: 

- Nu sidder vi med en forsvars- og sikkerhedsaftale med USA. Men uden den sikrede økonomiske modydelse. 

Pele Broberg kritiserer også, at det ikke fremgår af aftalen, hvordan flere konkrete tiltag kommer til at påvirke Grønland. 

Han nævner blandt andet muligheden for, at de ubåde, som aftalen giver tilladelse til at kan sejle i grønlandsk farvand, kan være atomubåde. Derudover er missilforsvaret, Golden Dome, også beskrevet i aftalen. 

- Aftalen giver os ingen beskrevet grønlandsk kontrolordning, som gør os i stand til at efterprøve, hvor de atombevæbnede ubåde befinder sig ved vores land, siger Pele Broberg og fortsætter om Golden Dome: 

- Vi ved endnu ikke offentligt, hvordan det samlede system endeligt skal se ud, eller hvordan det skal fungere i praksis.

Naleraq vil have aftalen videre til udvalgsarbejde. 

Jens-Frederik Nielsen (D) mener ikke, at der på noget tidspunkt har været et pengetilbud på bordet fra USA i forhandlingerne. 

Det siger han i et spørgsmål til Pele Broberg, hvor han stiller spørgsmålstegn ved troværdigheden i, at den amerikanske præsident har lovet penge til Grønland. 

Pele Broberg henviser til en tale til kongressen fra marts 2025, hvor Donald Trump skulle have sagt, at amerikanerne vil gøre os rige og sikre. Han tilføjer, at han ikke er interesseret i troværdigheden af den udtalelse.  

- Forstået på den måde, det er vores opgave at få ham til at betale, hvis han kommer med en tilbud, hvis han spiller smart. 

Både Mimi Karlsen (IA) og Vivian Motzfeldt (D) lægger vægt på, at Naleraq i “det store og hele” er enige med aftalen med USA, men sidstnævnte er også skeptisk overfor at tale om penge fra USA: 

- Vi har sagt, at Grønland ikke er til salg, men ‘open for buisness’. Det er i den ånd, at aftalen er lavet, siger Vivian Motzfeldt: 

- Hvordan skal man få penge, hvis man ikke er til salg, spørger Vivian Motzfeldt. 

Pele Broberg mener dog, at man har solgt ud med for eksempel at åbne op for ubåde i grønlandsk farvand.

- Vi har givet noget, siger Pele Broberg. 

Opbakning fra IA

Efter Pele Broberg indtog Mimi Karlsen talerstolen.

Hun lægger ud med at fortælle, hvor bekymret IA var tidligere på året for, at Grønland blev anekteret.

- Vi føler med det folk, der har oplevet krigens rædsler. Vi ønsker, der skal være fred i verden og opleve den fred, vi oplever. 

- Angsten steg i takt med hans (Trump red.) udtalelser, og da det stod klart, at han mente det.

Vi takker naalakkersuisut for at have fundet en vej, siger Mimi Karlsen.

Høring af borgere og information til borgere og tryghed i vores bosteder er vigtige, siger Mimi Karlsen.

Der skal lægges planer for, hvordan kommuner og lokale borgere bliver inddraget fremover, siger Mimi Karlsen

Vi støtter forslaget og vil også stemme for, at aftalen bliver indført her i Grønland.

IA kræver, at naalakkersuisut en gang årligt fortæller, hvordan det går med at implementere aftalen. Og hvordan samarbejdet går mellem de tre lande.

- Vi støtter naalakkersuisuts bestræbelser på at forsvare vores interesser med den her aftale, siger Mimi Karlsen.

- Mener I, det er en god aftale, spørger Kuno Fencker.

- Ja, vi mener, det er en god aftale, svarer Mimi Karlsen, hun fremhæver igen, at Grønland nu er med i dialogen og bliver hørt.

- Vi har sagt det før. Grønland er grønlændernes, siger hun.

Hun mener også, at der skal være en gruppe, der holder øje med, om betingelserne i aftalen bliver overholdt. 

Og der skal ske løbende evalueringer af aftalen, mener IA.

- Vi har været en del af en aftale, som forhåbentlig kan skabe en smule ro, og jeg håber, at vi som folk har opnået mere anerkendelse i verden, slutter Mimi Karlsen af.

Tilfredshed fra Siumut

- Den nye aftale er et stort og vigtigt skridt, men Siumut har hele tiden haft ønske om, at aftalen fra 1951 skal genforhandles i sin helhed, åbner Erik Jensen på vegne af Siumut.

Siumut mener, at lukketheden fra naalakkersuisut har skabt utryghed i befolkningen.

- Derfor har vi sagt nej til et regeringssamarbejde, der er helt lukket og uden inddragelse. Vi mener, at lederne af samtlige partier som minimum burde have været inddraget i et tæt samarbejde om en aftale af så stor betydning, siger Erik Jensen. 

Siumut kræver også, at der arbejdes for, at service- og driftskontrakter tildeles 100 procent grønlandske virksomheder i den nye aftale. 

Det er også noget, der allerede står i aftalen. 

- Det skal således forhindres, at såkaldte skuffeselskaber eller stråmandsvirksomheder kan føre store beløb ud af landet – altså virksomheder, der oprettes for at skjule, hvem der reelt står bag dem, siger Erik Jensen. 

Partiet kommer med 11 konkrete krav, som blandt andet handler om oprydning efter amerikansk militær forurening, og at amerikanerne betaler for brug af arealer. 

- Siumut kræver, at de gældende regler om atomvåben i Grønland ikke ændres, siger Erik Jensen også fra talerstolen. 

 Siumut vil have, at aftalen skal videre til udvalgsarbejde. 

Atassut sender stort tak 

Sidste ordfører efter snart fire timers debat er Atassuts formand, Aqqalu C. Jerimiassen. 

Han starter med at rette et stort tak til embedsværket og Múte B. Egede og Jens-Frederik Nielsen. 

- Det har været et historisk og meget omfattende arbejde – en stor forhandling med en af verdens mægtigste nationer, præget af mange udfordringer og kampe hele vejen frem til afslutningen, siger Aqqalu C. Jerimiassen. 

Derudover lægger han vægt på, at de økonomiske muligheder skal kortlægges og udnyttes. 

- Hvis USA begynder at udvide sin militære tilstedeværelse i Grønland, skal vi uden tøven sikre, at grønlandske virksomheder bliver rustet til at kunne deltage, siger Aqqalu C. Jerimiassen: 

- Vi skal ikke være tilbageholdende med at støtte dem – eksempelvis gennem Nalik Venture – og vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at få investeringer og penge ind i Grønland. 

Atassut stemmer for aftalen, og at den skal sendes videre til anden behandling.

Afsluttende bemærkninger fra Múte B. Egede

Múte B. Egede er den sidste taler på talerstolen. Han starter med at rette på Naleraq. 

- At lade som om at vi føler pres, at lade som om vi skaber forvirring. Det er ord fra Naleraq her i salen, siger Múte B. Egede: 

- Vi har ikke ladet som om, at der har været et pres. Det har været en meget alvorlig situation. 

Han fortæller, at naalakkersuisut har gjort, hvad de kunne for at forhandle en god aftale på plads. 

- Jeg vil gerne understrege, at vi ikke har haft alverdens tid til at forhandle en aftale, siger Múte B. Egede: 

- Vi har haft nogle allieret, der har krævet, at en aftale blev forhandlet på plads. 

Den nye aftale handler derimod om, at der skal være tryghed i Grønland: 

- Det er for at opnå tryghed her i landet, siger Múte B. Egede om den nye aftale.

Derudover mener han, at den kritik, der har været i salen fra Naleraq, om at man ikke har sikret penge fra USA i den nye aftale, er forfejlet. 

- Når man modtager en pris for noget, så skal man også betale noget tilbage. Så derfor har naalakkersuisut nægtet at gøre det på den måde, siger Múte B. Egede. 

Den nye aftale med USA endte med at blive sendt videre til anden behandling uden at blive sendt i udvalgsarbejde.

Múte B. Egede anerkendte, at selve aftalen kun var begyndelsen på Inatsisartuts arbejde med USA.   

- Vi har stadigvæk opgaver. Det vil ikke stoppe ved, at vi godkender aftalen. Det er kun starten på opgaven, siger Múte B. Egede: 

- Der er nogle retningslinjer i den her aftale, og hvis der er uenigheder, hvordan man skal komme videre derfra.