Klimaforandringer giver flere storme: I Tasiilaq forbereder man sig på den næste Piteraq i ‘fredstid’

Hendrik Andreassen har set sin del af de østgrønlandske storme Piteraq. Så mange, at han slet ikke har tal på det. 

Han har været beredskabschef i Østgrønland siden 2012. 

Og han oplever, at Piteraq-stormene er taget til. 

- I min barndom var det normalt i det sene efterår og om vinteren, men det vindue er bare blevet større, i takt med at det er blevet varmere, fortæller Hendrik Andreassen. 

I sidste uge afholdt Kommuneqarfik Sermersooq sammen med et hold forskere en krisestyringsøvelse i Tasiilaq.   

Her satte parter fra brandvæsnet, politiet, forsyningen og regionen sig sammen med forskerne for at blive helt skarpe på alle tænkelige scenarier under en ødelæggende Piteraq. 

Jacob Taarup er sammen med forskere fra Norge og Island i gang med forskningsprojektet ARCHAIC. De kigger på krisehåndtering i Arktis under de nuværende og fremtidige klimaforandringer. 

Og det gav rigtig god mening, at parterne bredt satte sig ned og så på deres samlet indsats, fortæller Hendrik Andreassen:

- Normalt når man tænker katastrofe, så tænker man bare på brand, politi og sundhedsvæsnet, men der er jo en masse andre, som også løfter et ansvar, som gør arbejdet noget lettere, siger han: 

- Det handler meget om at finpudse den kommunikation, der er mellem de forskellige myndigheder. 

Erfaringer fra ‘dygtige folk’

Når man har været brandchef og beredskabschef i cirka 20 år som Hendrik Andreassen, så har man prøvet lidt af hvert. 

Udover at have et meget nært kendskab til, hvordan stormene udvikler sig, og hvilke vejrfænomener man skal være opmærksom på, så sidder Hendrik Andreassen også inde med en masse erfaring. 

- Når jeg har været ude ved nogle problemer, så evaluere jeg jo bagefter og overvejer, hvordan jeg kan gøre det bedre næste gang. Det gør selvfølgelig, at vores procedurer bliver bedre gang for gang, siger Hendrik Andreassen. 

Og netop den store viden, som borgerne har i Tasillaq, om voldsomme storme, gjorde byen ekstra interessant for forskerne. 

Jacob Taarup er lektor på Københavns Professionshøjskole og er i gang med et større internationalt forskningsprojekt, hvor man undersøger katastrofehåndtering i fjerntliggende samfund i Arktis. 

- De har rigtig dygtige folk i Tasiilaq, og det er derfor også en fornøjelse at øve de her scenarier sammen med dem, siger Jacob Taarup om den overståede krisestyringsøvelse: 

- En del af det her forskningsprojekt handler om at få delt nogle erfaringer til andre områder af Arktis, hvor man ikke har så meget erfaring i at håndtere ekstreme vejrhændelser. 

Folk var trætte efter mødet, da der har været mange vigtige og gode overvejelser, som skulle vendes, fortæller beredskabsplanlægger Annamaria Vang. 

Derudover var der i øvelsen også fokus på, hvordan de nye mønstre for Piteraq kunne give nye udfordringer, og hvilke mulige scenarier man skulle være ekstra opmærksomme på. 

- Når vi har Piteraq uden for sæson, hvor der ikke er kommet sne og is endnu, så ligger der rigtig mange løse genstande, som kan flyve rundt i stormen. Og så er der kun en ferskvandsforsyning i byen, som der kan falde genstande ned i under stormen og forurene, siger Jacob Taarup og fortsætter: 

- Vi har også arbejdet med scenarier, hvor de normale kommunikationssystemer til bygderne forsvinder. 

Planlægning i ‘fredstid’ 

Det er dog ikke sådan, at borgerne i Tasiilaq skal gå og være ekstra bekymret, fordi der er blevet afholdt en krisestyringsøvelse.

- Det her viser jo, at vi som myndigheder øver os, så vi er klar, når katastrofen indtræffer, fortæller Annamaria Vang, der er beredskabsplanlægger i Kommuneqarfik Sermersooq:

- Hvor går folk hen, når der ikke er strøm, og hvordan kommunikerer vi til borgerne, når der er krise. Sådan nogle overvejelser gør vi os i fredstid og ikke, når krisen rammer. Den her øvelse har i høj grad også handlet om at styrke det tværfaglige samarbejde mellem myndighederne. 

Hun fortæller, at der er rigtig meget viden at hente i Tasiilaq, men at det ikke nødvendigvis står skrevet ned: 

- Folk kender jo hinanden i byen, så hvis man for eksempel ikke lige kan få fat i hinanden, så banker man på derhjemme. Den tavse viden er jo ikke noget, man skriver ned i en plan, men noget, der har været godt at opleve på første hånd.

Derfor fortsætter arbejdet også for Annamaria Vang, der er i gang med at udforme nogle indsatsplaner, som kan bruges, når katastrofen rammer.  

Jacob Taarup fortæller, at han vender tilbage til Tasiilaq om et par måneder for at evaluere på, hvordan det går. Derudover skal forskningsprojektet også kigge på fjeldskred i Grønland i 2027, hvor det er 10 år siden katastrofen i Uummannaq indtraf.