Her er fodboldlandsholdet til Island Games

Landstræner i fodbold Morten Rutkjær har efter træningssamling i Nuuk udtaget spillere til Island Games.
Fodboldlandsholdet har holdt træningssamling i Nuuk i sidste uge inden truppen til Island Games blev udtaget. Foto © : KAK
Skrevet af Noah Mølgaard
31. maj 2023 14:22

Det grønlandske fodboldlandshold spiller første kamp ved Island Games 9. juli mod Orkney, der ligger nord for Skotland.

Truppen til Island Games er nu udtaget.

Fodbold landshold til Island Games

Målmænd:

Brian Rosing Kleist
Peter Berthelsen

Forsvar:

Aiko Elgård Nielsen
Morten Fleischer
Inooraq Svendsen
Jørgen Kreutzmann
Karsten Møller Andersen
Katu Madsen
Mika Jensen Thyssen
Nukannguaq Zeeb

Midtbane:

Patrick Otiri Frederiksen
Mads Andersen
Nikki Petersen
Aputsiaq Andersen
Søren Kristiansen
Søren Kreutzmann

Angreb:

Nemo Thomsen
Rene Eriksen-Petersen
Niklas Thustrup Johansen
Niels-Erik Eriksen

Trænerstab:

Morten Rutkjær
Morten Hamm
Mikkel Kvist Willumsen

Det er første gang siden 2017, at fodbold kommer med på sportsprogrammet ved Island Games. Verdens mest populære sportsgren var ikke på programmet ved det store sportsstævne for små ø-samfund i 2019 på Gibraltar.

Det er derfor ikke nemt at finde informationer om de forskellige landes aktuelle slagkraft.

- Vi har set videomateriale på Bermuda, der har spillet to kampe i Nations League i den nordamerikanske gruppe. Vi har analyseret, hvordan de spiller, og hvordan deres niveau er, siger landstræner for Grønland Morten Rutkjær til KNR.

Den tredje modstander i puljen er udover Bermuda og Orkney den norske ø Froya, der sluttede langt nede på tabellen ved Island Games i 2017.

- Vi er ved at indhente informationer på de to andre modstandere udover Bermuda, siger Morten Rutkjær.

- Vi har altid et fundament, hvor vi kigger på os selv, og hvordan vi gerne vil spille. Men vi har også modstandere, hvor vi skal prøve at ødelægge deres mønster, siger Morten Rutkjær.

Nu har udtagne spillere fået træningsprogram, som de skal følge indtil truppen samles igen inden afrejsen til Guernsey.