Skyder I sæler og drikker jer fulde? Grønlandske studerende i Danmark oplyser politikerne
De rejser tusindvis af kilometer hjemmefra med ambitioner og fremtidsdrømme i kufferten til et nyt studieliv i Danmark.
Tirsdag mødte godt 50 grønlandske studerende i Danmark op på Marienborg for at fortælle politikerne om nogle af de udfordringer, de oplever, når de skal starte et helt nyt liv i Danmark.
De grønlandske folketingspolitikere, Aaja Chemnitz (IA) og Aki-Matilda Høegh-Dam (Siumut), var initiativtagere til arrangementet, som den danske statsminister Mette Frederiksen lagde hus til. Her lovede statsministeren de studerende "et åbent sind og lukket mund”.
En af de studerende, der sad rundt om de dugdækkede borde på Marienborg, var Naja-Theresia Høegh fra Qaqortoq. Hun var mødt op for at fortælle politikerne om den mistrivsel og ensomhed, man kan opleve som studerende fra Grønland. Særligt fordomme på jurastudiet på Københavns Universitet, hvor hun går på tredje år, har været udfordrende.
- I den første uge af studiet blev der sagt, “nå, Naja-Theresia, hvad laver I? Skyder I sæler og drikker jer fulde?”.
- Selvfølgelig er jeg utrolig stolt af at være grønlænder og fange sæler, men det er meget kedeligt at opleve de her negative kommentarer, fortæller 23-årige Naja-Theresia Høegh.
Medstuderende er uoplyste om Grønland
Fordommene har særligt gjort det svært for Naja-Theresia Høegh at blive en del af studiemiljøet.
- Man føler sig ekskluderet på nogle fronter, fordi der kommer de her negative bemærkninger og i det hele taget kommentarer fra medstuderende, som er ubevidste om grønlandsk historie og kultur, siger hun.
Det kan Michael Bro nikke genkendende til. Han læser i dag grønlandske og arktiske studier på Københavns Universitet. Og selvom det er studie, hvor man netop har kendskab til grønlandsk kultur, har han oplevet fordomme andre steder i studiemiljøet.
- Jeg har tidligere været studerende på CBS, og der oplevede jeg eksklusion og diskriminerende udtalelser som “grønlænderstiv” og andre vendinger, som er racistiske, siger han.
Og de er langt fra de eneste, der oplever den slags kommentarer som studerende i Danmark. To ud af tre grønlandske studerende har oplevet fordomme om grønlændere eller Grønland på deres studie i Danmark, mens hver femte oplever negativ forskelsbehandling, viste en rapport fra Institut for Menneskerettigheder sidste år.
Nogle af anbefalingerne fra de studerende selv, er, at der skal være mere mentorskab, bedre information og hjælp til boliger, når de lander i Danmark.
Mere viden om det moderne Grønland
De anbefalinger tager den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), til sig, sagde hun efter dialogmødet.
- Det gør et rigtig stort indtryk at høre deres historier.
- Det, der slår mig meget, er, at jeg havde tænkt, at det var overgangen til Danmark, der kan være svær. Og det er den også for nogle, men det kan overgangen tilbage til Grønland også være hvad angår bolig- og arbejdsmarked. Så vi har fået en masse gode idéer i dag, som vi nu tager med videre.
Mette Frederiksen, flere rapporter viser, at flere grønlændere føler sig diskrimineret i det danske samfund inklusiv de studerende, der også oplever diskrimination på deres studier. Hvad vil den danske regering gøre for at komme det her til livs?
- Noget af det vi har talt om i dag, er behovet for, at vi danskere får mere viden om det moderne Grønland og ikke kun de historiske rødder og de historiske forbindelser mellem de to lande.
- Så er det klart, at der, hvor man oplever decideret racisme og diskrimination, skal vi sætte ind over for som myndigheder og samfund. Så jeg tror, at det kommer i flere lag, siger hun.
Klar til at rejse hjem igen
Netop hvad beslutningstagerne kan gøre for, at flere studerende vender hjem til Grønland efter endt studie, var også noget de grønlandske studerende debatterede.
De grønlandske beslutningstagere i salen inkluderede blandt andet borgmester for Kommuneqarfik Sermersooq, Avaaraq S. Olsen (IA), og borgmester for Avanaata Kommunia, Palle Jeremiassen (løsgænger).
Godt halvdelen af de grønlandske studerende i Danmark er nemlig ikke vendt hjem til Grønland tre år efter endt uddannelse. Det viser tal fra Grønlands Statistik. Og det skyldes særligt et usikkert bolig- og arbejdsmarked, hvor det kan være svært at etablere et hjem, lød det fra de studerende.
Naja-Theresia Høegh og Michael Bro er dog ikke i tvivl. De vil begge hjem, når uddannelserne er i hus.
- Jeg har et bedre tilhørsforhold til Grønland, så jeg kan ikke se mig selv på arbejdsmarkedet i Danmark.
- Heldigvis har jeg et godt grønlandsk fællesskab i Danmark. Jeg har Avalak. Derfor håber jeg, at man fra naalakkersuisut fortsat vil bidrage til at styrke det grønlandske fællesskab i Danmark, siger Naja-Theresia Høegh.
