Fremtiden ser lys ud for pædagoger og børn
En omfattende undersøgelse fra 2023 viste, at 169 ud af 381 pædagogstillinger herhjemme stod ubesatte.
Nu tyder noget dog på, at udviklingen vender.
Ser man på tallene fra Socialpædagogisk Seminarium (SPS) i Ilulissat, har der med undtagelse af 2022 været en støt stigning i antallet af elever, som optages på socialpædagoguddannelsen.
Ulunnguaq Markussen, der er forstander på SPS, siger, at der er flere forklaringer på, hvorfor flere søger ind på SPS. Hun peger blandt andet på skolens egen indsats for at skabe en mere positiv fortælling om uddannelsen.
- Siden 2023 har vi fokuseret på at synliggøre og profilere vores uddannelser ved at fremhæve det gode uddannelsesmiljø, vi kan tilbyde. Dette har givet positive resultater i ansøgningsrunden i 2024, siger hun.
Ser man isoleret på antallet af elever, som er blevet optaget på socialpædagoguddannelsen i 2019 og 2024, er der sket en stigning fra 27 til 81. Antallet af elever er altså steget med 200 procent.
Zoomer man lidt ud og ser på tværs af alle de forskellige uddannelsestilbud, der er på SPS i Ilulissat, er billedet ligeledes positivt. Siden 2019 er antallet af elever således steget fra 279 til 375 i 2024. En stigning på cirka 35 procent.
De positive forandringer kan mærkes
Selvom der er mange, som søger ind på pædagoguddannelse i de her år, er der ingen garanti for, at alle gennemføre uddannelsen og tager et job i en af landets institutioner.
- Frafaldsraten er høj. Ofte er det under halvdelen af de studerende på et hold, der gennemfører deres uddannelse på vores fuldtids- og centrale studier, siger Ulunnguaq Markussen.
Derfor er der ikke udsigt til, at pædagogmanglen bliver løst lige med det sammen.
Den aktuelle situation har fået kommunerne til at finde på kreative løsninger for at tiltrække arbejdskraft til landets institutioner.
I Kommuneqarfik Sermersooq har de ansat pensionister, som arbejder deltid i vuggestuerne og børnehaverne, mens Qeqqata Kommunia sidste år meddelte, at de vil hente arbejdskraft i Asien for at udfylde hullerne i vagtplanerne.
Hos pædagogernes fagforening (NPK) kan de godt genkende billedet af, at der mangler folk til at tage sig af børnene.
Derfor arbejder fagforeningen tæt sammen med arbejdsgiverne for at forbedre forholdene for pædagoger. Det har ført til lønstigninger og forbedringer i arbejdsmiljøet. Arnaq Brønlund, forkvinde i NPK, påpeger dog, at det vil tage flere år, før Grønland forhåbentlig komme tættere på at dække behovet for pædagoger i institutionerne.
- Vi har fortalt arbejdsgiverne, at arbejdsforholdene og lønnen ikke er gode. Lønnen svarer ikke til det, pædagogerne laver. Samtidig er arbejdsbyrden på den enkelte meget stor. Det fører til sygemeldinger og stress på arbejdspladserne, siger hun.
Samarbejde frem for brok
Tidligere i år blev der indgået en femårig aftale mellem NPK og arbejdsgivere om en ny overenskomst for pædagoger. Aftalen indebærer blandt andet en forhøjelse af startlønnen. Bliver aftalen stemt igennem vil det betyde en startløn på 29.463,04 kroner, som vil stige til 30.062,48 kroner i slutningen af overenskomstperioden.
Til sammenligning var startlønnen for en nyuddannet pædagog i 2020 20.588 kroner før skat.
Arnaq Brønlund peger selv på den nye overenskomst som et skridt i den rigtige retning, der kan sikre en lysere fremtid for både børn og pædagoger i Grønland.
Men selvom interessen for pædagogfaget er stigende, kræver det en vedvarende indsats at opretholde udviklingen.
Arnaq Brønlund har selv oplevet, hvordan samarbejdet mellem arbejdsgivere er blevet styrket, efter at fokus i højere grad er rettet mod at finde konstruktive løsninger frem for blot at påpege udfordringer. Derfor håber hun på et tættere samarbejde i fremtiden.
- Vi skal have et tættere samarbejde med arbejdsgiverne om de arbejdsforhold, pædagogerne har. For at få flere til at uddanne sig, er det vigtigt, vi samarbejder mere. Det kan give flere pædagoger i fremtiden, siger Arnaq Brønlund.
