Folketingsdebat om rigsfællesskabet: - Vi er klar til at skrue op for samarbejdet
Der var rosende ord til det grønlandske folk fra den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), da hun tirsdag stod på talerstolen i Folketinget til debat om rigsfællesskabet.
Her fremlagde statsministeren en redegørelse om rigsfællesskabet og satte nogle ord på et usædvanligt år.
- Det seneste halve år har Grønland og rigsfællesskabet været udsat for et uacceptabelt pres fra vores nærmeste allierede gennem en menneskealder. Krav om at overtage en del af vores territorium, trusler om annektering uden at kunne afvise militær magt.
- Jeg er fuld af beundring over det grønlandske folk, over den enorme styrke I har udvist, sagde Mette Frederiksen.
Samtidig gentog statsministeren, at Danmark er klar til at investere mere i det grønlandske samfund.
- Vi er klar til at skrue op for samarbejdet, vi er klar til at investere i det grønlandske samfund, og hvis Grønland ønsker at revurdere selvstyreloven, så er vi også parate til at se på det, sagde Mette Frederiksen.
Respektfulde
Står det til statsministeren er det samtidig vigtigt, at rigsfællesskabet bliver moderniseret.
Derfor ville grønlandsordfører for Liberal Alliance, Carsten Bach, høre, om moderniseringen også gjaldt udenrigspolitikken – om statsministeren forestiller sig, at udenrigs- og sikkerhedspolitik på sigt skal hjemtages af Grønland og Færøerne.
Mette Frederiksen understregede, at det ikke er et ønske for Danmark at lave om i konstruktionen, som den er nu.
- Vi er sådan set glade for det rigsfællesskab, der er, men vi forsøger at være respektfulde i vores respons, når et af de to andre lande siger, her er der noget, vi ønsker at ændre, sagde Mette Frederiksen.
Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (S), har flere gange luftet ønsket om, at Grønland selv styrer den udenrigspolitiske dagsorden.
Kommer til at mangle en milliard årligt
Et andet emne, der fyldte i folketingssalen, var sundhedsvæsenet. For står det til Aaja Chemnitz, folketingspolitiker fra Inuit Ataqatigiit, er situationen i det grønlandske sundhedsvæsen mildest talt bekymrende.
Ifølge IA-politikeren er der i høj grad brug for mere sundhedspersonale og fokus på at fastholde personalet.
Og der kan være behov for, at Danmark spæder mere til for at stabilisere situationen.
- Grønland betaler omkring 180 millioner kroner for de ydelser, vi blandt andet køber hos Region Hovedstaden. Det er nogle af de områder, man kunne kigge på, om man i virkeligheden skulle få Danmark til at betale lidt mere.
- Noget af det sundhedskommissionen siger, er, at det grønlandske sundhedsvæsen kommer til at mangle en milliard kroner årligt, så det er i hvert fald en stor bekymring og opmærksomhedspunkt hos IA, sagde Aaja Chemnitz.
