I flere år har der været kritik af forældretestene, som bruges til at vurdere forældrekompetencen hos forældre i anbringelsessager.

Kritikken går især på, at de ikke egner sig til folk, som er opvokset i en anden kultur end den danske. Dette gælder for eksempel for nogle grønlændere i Danmark.

Derfor undrer det også professor Caroline Adolphsen fra Aarhus Universitet, at den danske regering endnu ikke har taget et opgør med de omdiskuterede tests.

- Hvis man godt ved, der er et problem, er det lang tid, man har ventet. Det er mange familier, som kan komme i klemme. Børn bliver fjernet på et ufuldstændigt grundlag. Så jeg havde valgt at lave en lovændring for lang tid siden, siger Caroline Adolphsen, der også underviser i socialret på Ilisimatusarfik.

Ministeren har sendt et klart signal til kommunerne

Hendes undren er ikke blevet mindre, efter at den danske socialminister for nyligt sendte et brev til de danske kommuner, hvor hun opfordrer til, at kommunerne skal overveje ”at stoppe brugen af de kritiserede tests.”.

For hvis ministeren reelt mener, at man bør stoppe den nuværende praksis, hvorfor har regeringen så ikke for længst lavet et lovindgreb.

Laver ministeren en lovændring, kan hun tvinge kommunerne til at ændre praksis i forhold til brugen af forældretests.

Caroline Adolphsen påpeger, man for eksempel kunne kræve, at testene kun må laves af fagprofessionelle, der har et kendskab til den grønlandske kultur og befolkning.

- Det er fuldstændig nødvendigt, at man undersøger forældrekompetencerne. Derfor kan man ikke bare tage de eksisterende tests ud uden at erstatte dem med noget andet. Jeg mener, det bør være psykologer, som kender den grønlandske kultur, som skal lave de her undersøgelser, siger hun.

Den vej er politikerne dog ikke gået. I stedet har de sat gang i arbejdet med at lave nye tests, som er tilpasset grønlændere. Et arbejde, der først forventes færdigt om flere år

Kommunerne står i et dilemma

Tilbage til Caroline Adolphsens undren over, at den danske regering ikke for længst har lavet et lovindgreb og stoppet kommunernes brug af forældretest på grønlændere.

Hendes eget bud er, at regeringen ikke vil skabe unødig tvivl om, hvorvidt kommunerne gør deres arbejde ordentligt.

Derfor har de valgt den mere diplomatiske vej – at sende et brev.

Ifølge Roger Buch, der er forskningslektor og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er brevet dog også et klart signal til kommunerne om, at de bør stoppe med at bruge testene.

- Hvis der bliver sat et stort spørgsmålstegn ved de her undersøgelser, bør kommunerne, uanset lovgivningen, lave grundige vurderinger af, om de kan forsvare at bruge dem, siger Roger Buch.

Københavns kommune og Esbjerg Kommune har valgt at følge opfordringen og stoppet brugen af testene. Flere danske kommuner anvender dog fortsat testene i anbringelsessager.

Roger Buch vurderer, at det kan være et udtryk for, at kommunerne føler, at de mangler alternativer, hvis de skal lave en professionel, saglig og faglig vurdering af forældres kompetence.

-  Kommunerne skal lave den mest professionelle og saglige sagsbehandling, så det ikke bare bliver individuelle skøn, som ligger til grund for afgørelsen. Men de står i et dilemma, når mange er kritiske overfor de her tests, for det kan være svært for dem at se et alternativ, siger han.