Mattak, bekymringer og bombehunde: Et grønlandsk indblik i Future Greenland og presset fra USA
Sprængstofshunden Lunte løber ivrigt rundt mellem bordene i Katuaq, blandt udstyr til simultantolkning og sorte sofaer i imiteret læder i backstage.
Normalt er kulturcenteret et sted for teaterstykker om glemte grønlandske helte som Suersaq og den store søndagsbrunch i cafeen.
I dag er anderledes. Det er tirsdag. Klokken er fire om morgenen. Og om et par timer indfinder en vis del af den europæiske og amerikanske elite sig til dette års Future Greenland-konference.
Over otte politibetjente er mødt op denne morgen. Nogle af dem får en tår kaffe, andre holder vagt ved indgangen.
Fire af betjentene har hunde med, der skal snuse efter, om der er gemt sprængstof eller våben i Katuaq.
Gert Mulvad er normalt bosat omkring Aarhus, men er sammen med sin hund Lunte en af de betjente, der skal sørge for at konferencen er sikker, inden der kommer gæster.
- Arrangementer starter typisk tidligt, så vi bliver nødt til at søge om natten. Vi skal helst være færdige en time før, så vi kan nå at stoppe gæsterne i at komme, hvis vi finder noget, siger Gert Mulvad.
Til dette års Future Greenland besøgte KNR kokken på Sarfalik, politiets kommandostation og talte med grønlandske interessenter om, hvordan presset fra USA påvirker landet.
For der er en særlig stemning i Nuuk, da flyene og hotellerne begynder at blive fyldt med udenlandske gæster.
Det kan den tidligere amerikanske ambassadør i Danmark, Rufus Gifford, også mærke.
- Jeg ved, der er en masse distraktion selv her i Nuuk lige nu. Jeg forstår det godt, jeg ser det, jeg mærker det, og det gør mig ærligt talt utilpas, siger han under sit oplæg fra scenen.
Trykket stemning
Hvis truslen udefra ikke var tydelig nok i forvejen, så gør arrangørerne af Future Greenland, Grønlands Erhverv, det selv helt tydeligt tirsdag morgen.
Den første velkomst gæsterne får om tirsdagen er en lille video i Star Wars inspireret tema. Her er symbolikken tydelig og tung. Den amerikanske præsident truer Grønland som en anden Darth Vader. Men Grønland består som den flok rebeller, de er.
- Det er en usikker tid, vi lever i, og det er jo ikke kun i Grønland. Vi er bare blevet sådan lidt katalysator for det hele, siger Aaja Chemnitz, da KNR fanger hende til konferencen.
Hun håber, at folk får talt om de følelser, de går med.
- Jeg tror, det påvirker os langt mere, end vi tror. Nogen går måske og lægger lidt låg på det stadigvæk, men rigtig mange af os er jo stadigvæk rigtig bekymret, siger Aaja Chemnitz.
Både hun og Pipaluk Lynge (IA) taler om en splittelse, der er ved at opstå i befolkningen.
- Vi er blevet kaldt dansker-partiet, og det viser bare, at de (USA, red.) har en form for splittelsesagenda. Vi forstår alvoren ved situationen, og Grønland kan ikke stå alene imod sådan en stormagt, så derfor må vi stå sammen med Danmark, Nato og EU, siger Pipaluk Lynge til KNR, imens der bliver holdt en kaffepause til konferencen.
Med taktfaste, hurtige skridt går USAs særlige udsending i Grønland, Jeff Landry, tirsdag eftermiddag ned mod Katuaq. Han stopper kun, når han har fundet et godt svar til de omkring 20 journalister, som følger ham.
- Hvem bekymrer sig mere om grønlænderne end Trump-administrationen og præsidenten, lyder det lettere aggressivt og med løftet pegefinger fra Jeff Landry.
Inde i Katuaq skaber det et vist postyr, da følget af Jeff Landry og journalisterne går forbi et oplæg, hvor repræsentanter fra Danmark, Grønland og USA er i gang med en rolig diskussion om, hvordan man kunne investere sammen i fremtiden.
USA vil gøre det bedre
Historiker og chef for Grønlands repræsentation i København, Jens Heinrich, peger da også på én særlig ting, når han skal forklare, hvad der er anderledes denne gang.
For det er langt fra første gang, at USA har villet købe eller overtage Grønland.
- Jeg tror presset er større i dag. Der er meget eksponering, sociale medier fylder, og der kommer nyheder konstant, siger Jens Heinrich:
- Der var engang, man solgte lande og territorier. Det gør man ikke mere. Grønland har selvstyre og er anerkendt som et folk med ret til selvbestemmelse, så det er jo ikke noget andre lande skal afgøre. Det er sådan en mærkelig gammeldags forestilling om, hvordan tingene er.
Jens Heinrich har da også godt selv kunnet mærke, at der er dukket en uvelkommen gæst op i Nuuk i form af Jeff Landry:
- Jeg tror egentligt, at USA gerne vil gøre det bedre, men de ved måske bare ikke hvordan. Så deler de chokolade ud og lover penge i stedet.
Han har lige været moderator for en debat mellem fire ambassadør, heriblandt den amerikanske i Danmark, Kenneth Howery.
Og han håber da også, at det er sådan debatten kommer til at foregå fremtiden:
- I Grønland er der en anerkendelse af, at man skal samarbejde med amerikanerne. Man har dialogen med dem.
Kommandostationen
Der går fast en politipatrulje rundt ved indgangen til Katuaq. Politiet har også oplyst om, at der vil være mere politi til stede i Nuuk i disse dage.
Vurderingen fra politiet er, at situationen kræver ekstra sikkerhed. Politi er blevet hentet ind fra både Danmark og resten af Grønland. Hvor mange vil vicepolitiinspektør Claus Rønnegaard af sikkerhedsmæssige årsager ikke svare på.
Til gengæld vil han godt vise rundt inde på kommandostationen, hvor der bliver holdt øje med, at der ikke sker noget alvorligt til Future Greenland.
- Hverdagens normale opgaver i en vagtcentral, som ikke har noget med indsatsen i dag at gøre, er rykket ind i et lokale ved siden af kommandostationen, siger Claus Rønnegaard:
- Det er en samlet vurdering af eventet, personer der deltager og trusselsvurderingen generelt, der gør, at vi håndterer det her særskilt og har tilkaldt ekstra personale.
På skærmene kan man se, at der bliver holdt øje med lokaliteter og personer af særlig interesse. Efterforskningslederen i lokalet giver klare beskeder om signalementer på personer, som politibetjentene skal have fokus på.
- Indtil videre har vi ikke haft nogle alvorlige hændelser. Det har formentligt også en præventiv effekt, at der er flere synlige politibetjente i gadebilledet.
Mattak og stor interesse i Grønland
Jens Heinrich peger dog også på, at den store interesse for Grønland fra USA har sine fordele.
- Historisk har interessen fra USA rykket en hel del ved udviklingen i Grønland. Og det samme denne gang, hvor man fra Grønland længe har efterspurgt ligestilling og så videre i forhold til Danmark - det bliver der nu lyttet til, siger Jens Heinrich.
En af dem, der kan mærke interessen, er medstifter af turistvirksomheden Raw Arctic, Casper Frank Møller.
- Den her gigantiske interesse og det her mediefokus gør bare, at Grønland er kommet på verdenskortet, siger Casper Frank Møller, der netop har været på scenen for at fortælle om sin startupvirksomhed:
- Så ligger Grønland altså bare inde på nethinden, når det skal besluttes, hvor man tager hen på sommerferie. Det kan vi se på vores bookinger.
Han fortæller, at de både kan se det på mængden af folk, der kommer, men også store rejseagenturer, som begynder at kigge mod Grønland, selvom de aldrig har været her før.
Christian Keldsen, der er direktør i Grønlands Erhverv, håber da også, at Future Greenland kan være en måde at vise omverdenen, hvordan Grønland er et velfungerende demokrati med stærke institutioner og velfærd.
En af dem, der helt konkret har prøvet at give de mange udenlandske deltagere et indblik i grønlandsk kultur, er Aggu Broberg.
Han er vicekøkkenchef på restaurant Sarfalik og står for maden til receptionen til Future Greenland tirsdag aften.
- Vi prøver at holde os til lokale råvarer. Vores primære mål er, at de skal smage grønlandsk mad, siger Aggu Broberg, imens han bærer fade med tørfisk, stenbiderrogn og rensdyr-pastrami hen til buffeten.
Ved buffeten er en kvinde i gang med at forklare en anden gæst, hvad Mattak er. Hun kan dog ikke helt finde ordet for det gule pulverkrydderi - aromat - der selvfølgelig følger med.
Aggu Broberg har fundet en stor Qajaq i kælderen, som alt maden er blevet placeret rundt om.
- Jeg håber, at Grønland kan komme på den internationale madscene. At folk her ser, at det, at vi spiser hval, ikke behøver at være noget kontroversielt, siger Aggu Broberg.
Receptionen er en mulighed for deltagerne til Future Greenland at tale under friere rammer og uden journalister til stede.
Tjeneren, der fylder vin og øl på folk, valfarter da også i pendulfart mellem køkkenet og ind til receptionen.
Det betyder dog ikke så meget for Aggu Broberg, at gæsterne er ambassadører, vigtige erhvervsfolk eller ministre fra udlandet.
- Det handler mest om en stolthed for at vise noget af Grønland frem. Det er en mulighed for at vise noget af vores kultur frem til andre, siger Aggu Broberg.
