- Det ser mildest talt ikke godt ud: Ekspert advarer om amerikansk milliardærs møde i Nuuk

De grønlandske mødedeltagere kaldte det for et helt almindeligt høflighedsbesøg med kaffe og kage, da Avaraaq S. Olsen (IA) mødtes med Donald Trumps milliardærven Ronald S. Lauder i november sidste år.

Der blev hverken diskuteret politik eller erhvervsinvesteringer.

Mødet mellem borgmesteren i landets største kommune og manden, der i sin tid fik USA’s præsident sporet ind på ideen om at købe Grønland, handlede udelukkende om donationer til grønlandske børn og unge samt til kulturlivet.

Men kan man adskille Ronald S. Lauders politiske og erhvervsmæssige baggrund fra hans filantropiske arbejde?

Det mener David Callahan, en af USA’s førende eksperter i filantropi, ikke.

- En amerikansk milliardær med investeringsinteresser i Grønland, som fremmer en amerikansk overtagelse og har tætte bånd til en præsident, der truer landet, dukker op i Grønland for at uddele velgørende midler, siger David Callahan og fortsætter:

- Det ser mildest talt ikke godt ud.

- Det er svært ikke at tolke det på en meget kynisk - eller realistisk - måde. Den her person er tydeligvis engageret i en form for PR og bruger sin filantropi som en del af det.

David Callahan er grundlægger og chefredaktør for Inside Philanthropy, et nyhedsmedie om store amerikanske filantropiske fonde og velhavende donorer.

Han har i flere år skrevet indgående om tendenser inden for filantropi og er forfatter til bogen The Givers: Wealth, Power, and Philanthropy in a New Gilded Age. (Giverne: Rigdom, Magt og Filantropi i en ny forgyldt tidsalder, red.)

Han fortæller, at det er svært at forstå mødet i Nuuk som et, der ikke handlede om politik eller milliardærens personlige interesser, eftersom det fandt sted midt i den højspændte krise med USA. 

Potentielle skjulte dagsordener

- Når amerikanske milliardærer vil fremme en særlig dagsorden, tager de som regel flere greb i brug, siger David Callahan.

Både politiske donationer og investereringer i selskaber og organisationer, der fremmer deres sager eller egeninteresser. 

Men også filantropiske bidrag. 

Det kan der være flere grunde til, siger David Callahan. 

- De vil måske forbedre deres image blandt offentligheden eller opnå velvilje hos dem, der modtager deres finansiel støtte, siger han.

Det er dog svært at sige med sikkerhed, hvad rige filantroper som Lauders motiv egentlig er, fortæller han.

David Callahan siger, at Ronald Lauder kan være i gang med at forsøge at pleje sit omdømme i Grønland gennem filantropiske tilbud, eventuelt i samspil med, at han fremmer sine forretningsinteresser, forklarer han.

Alternativt kan det være, at Lauder oprigtigt ønsker at hjælpe landet og mener, at hans filantropiske midler kan gavne befolkningen, siger Callahan.

Det kan også være en kombination af de to, siger han.

Filantropi går hånd i hånd med forretning

Oftest så engagerer rige folk sig i de steder, hvor de har investeret deres penge, fortæller David Callahan. 

I den forbindelse bør man huske på, at Ronald Lauder har investeret i grønlandske selskaber og skrevet en klumme, hvori han påstår at have besøgt landet i årevis for at tale med forretningsfolk og politikere.

På den måde går filantropisk arbejde sommetider hånd i hånd med investeringer.

Men man skal være forsigtig med fuldstændigt at afskrive det som PR, fortæller David Callahan, for det behøver ikke nødvendigvis kun at være egne økonomiske eller politiske interesser, der er drivkraften bag det. 

Nogle velhavere har vist sig at interessere sig for befolkningen, der bor der, hvor de har investeringer, fortæller han. 

- Det kan godt ligne, at det primært er PR, men det kan også være ægte – eller en blanding.

Jødiske formål i Grønland?

Alligevel kan man ikke komme udenom, at Ronald Lauders pludselige interesse for Grønland ser mistænkeligt ud. 

For det er ikke ligefrem grønlandske uddannelsesinstitutioner og kulturliv, der er Ronald Lauders kerneområde som filantrop.

Hans fond, the Ronald S. Lauder Foundation, har primært doneret til kunstprojekter, jødiske uddannelsesinstitutioner og organisationer. 

Der bor kun én jøde i Grønland, ifølge The Times of Israel, og det er en amerikaner i Narsaq. 

Der findes ingen Synagoge i Grønland, ej heller et organiseret jødisk samfund, bortset fra ved den amerikanske militærbase Pituffik Space Base.

Samme politiske ståsted som Trump

Ronald Lauder har længe kastet millioner af dollar efter konservative mærkesager og politiske kandidater.

I mange år har han været blandt de mest gavmilde donorer i amerikansk politik. 

Ronald Lauder har også investeret i projekter direkte relateret til Donald Trumps udenrigspolitik, heriblandt ressourceudvinding i Ukraine.

Med afsæt i denne politiske og ideologiske profil har David Callahan et simpelt budskab til Grønland: 

- Afvis pengene og kald det, hvad det sandsynligvis er: et forsøg på at opnå velvilje hos Grønlands befolkning og blødgøre USA’s image, mens der samtidig udøves fuldkommen uset og uacceptabel pression mod Grønland.

- Sig fra højt og tydeligt. Ronald Lauders indrejse til Grønland bør forbydes. Han er ikke en ven af Grønland, siger filantropi-eksperten.