Kulturformidler: Efterskoler skal blive bedre til at tage imod grønlandske elever
Når grønlandske unge rejser over 3.000 kilometer hjemmefra for at begynde på en dansk efterskole, venter der dem mere end nye fag, venner og fællesskaber.
De møder også en hverdag og kultur, der kan være anderledes end den, de kender hjemmefra.
Men det handler ikke kun om, at eleverne skal tilpasse sig. Efterskolerne skal også være klar til at møde dem og deres kulturelle baggrund.
Det mener Lisa Bundgaard Jensen, der er grønlandsk kulturformidler, foredragsholder og underviser. Hun holder blandt andet foredrag på danske efterskoler om, hvad skolerne skal være opmærksomme på, når de tager imod elever fra Grønland.
- Det, jeg oplever som den største kulturforskel, er, at mange møder Inuit som værende meget stille og kan være usikre på, hvad denne stilhed betyder, siger hun.
I Danmark går man meget op i ytringsfrihed og i at debattere, og mange mennesker har en holdning til ting, fortsætter Lisa Bundgaard Jensen.
I den grønlandske kultur er der derimod en tendens til at være mere tavs – det, Lisa Bundgaard Jensen kalder "tavshedsfrihed".
- Men danskere kan godt tolke tavshed som ugidelighed eller ligegyldighed, og det er slet ikke det, det behøver at betyde. Tværtimod. Det kan også bare være mangel på ord.
- Og så kan vi ikke lide at tabe ansigt i Grønland, så der kan være en opfattelse af, at det er bedre at tie stille end at sige noget forkert, siger hun.
Kulturforskelle kan spille en rolle
Lisa Bundgaard Jensen er født i Kuummiut i Østgrønland, opvokset primært i Nuuk, men bor i dag på Mors i Nordjylland.
Hun har tidligere arbejdet som efterskolelærer i godt otte år og været i praktik på Galtrup Efterskole på Mors, som er den efterskole i Danmark med flest grønlandske elever.
Selvom et efterskoleophold kan være en god oplevelse for mange, er der hvert år elever, der vælger at pakke kufferten og rejse hjem før tid.
I skoleåret 2024-25 stoppede godt 31 procent af de grønlandske elever på danske efterskoler før tid. Det viser tal fra Grønlands Statistik.
Ifølge Lisa Bundgaard Jensen viser det, hvor vigtigt det er, at de danske efterskoler gør en større indsats for at møde de grønlandske elever.
- Man skal have noget viden om Grønland, og der kan lærerne søge faglig viden eksempelvis hos De Grønlandske Huse. Samtidig er det også vigtigt at skabe nysgerrighed omkring eleverne og spørge, om de vil fortælle eller vise noget fra deres hjemby eller bygd, siger hun.
Nogle ting kan minde meget om hinanden i Grønland og Danmark – for eksempel det at gå til håndbold i hallen. Andre ting kan være helt anderledes.
Mange danskere ved eksempelvis ikke, hvad det vil sige "at tage i fjorden" eller spise skibskiks på vej derind.
Derfor er det også vigtigt, at de danske lærere har en idé om, hvor i Grønland eleverne kommer fra.
- Der har været en tendens til, at de grønlandske elever skulle tilpasse sig, men i virkeligheden er det også en kæmpe berigelse at lære om andre kulturer, inklusive den grønlandske kultur, fortsætter Lisa Bundgaard Jensen.
Noget af det, man i Danmark eksempelvis kan lære af den grønlandske kultur, er at være mere til stede i nuet, fortsætter hun.
Ifølge Lisa Bundgaard Jensen er der en optimeringskultur i Danmark, hvor effektivitet og aftaler i kalenderen fylder en hel del - men det kan ifølge hende også være med til at skabe stress.
- I Grønland har man en anden tidsfornemmelse. Vores rytme i forhold til naturen gør, at vi lever anderledes. Vi har det her med "immaqa aqagu" (måske i morgen, red.), hvor vi tager det i et roligere tempo og er bedre til at være i nuet.
Tre råd til efterskolerne
Lisa Bundgaard Jensen har tre gode råd til, hvad de danske efterskoler kan forberede sig på, når de tager imod grønlandske elever.
For det første er det ifølge hende vigtigt, at lærerne og efterskolerne kender til de koloniale ar mellem Grønland og Danmark.
- Når ens mor eksempelvis har fået sat en ufrivillig spiral op, eller ens onkel er en del af de juridisk faderløse, gør, at der kan være en mistillid og frygt blandt Inuit over for danske autoriteter, som så spreder sig til danskere, forklarer hun.
Samtidig mener Lisa Bundgaard Jensen, at det er en god investering for efterskolerne, hvis de sender en lærer afsted til Grønland, så de får en bedre forståelse af, hvad de grønlandske elever kommer fra.
En af de efterskoler, hun havde besøgt, havde netop gjort det, og det resulterede i, at der var en helt anden tillid mellem læreren og de grønlandske elever, da efterskoleåret begyndte.
- Medarbejderen havde mødt de grønlandske elever, været inde i deres hjem og besøgt dem på skolen. Og så var tilliden der. Da eleverne kom til efterskolen for to dage siden, var de alle sammen på krammer, fortæller Lisa Bundgaard Jensen.
Hun har også en opfordring til forældrene til de danske elever: Invitér de grønlandske unge hjem på weekend, når I henter jeres børn på efterskolen.
- For det må være en berigelse for alle at få besøg af en fra Grønland, siger hun.
