Pele Broberg om ny sundhedsordning: - Det er som at pisse i bukserne om vinteren

For nylig indgik Det Grønlandske Sundhedsvæsen en stafetaftale med Danske Regioner, interesse- og arbejdsgiverorganisationen, som står for driften af det danske sundhedsvæsen.

Ordningen skal få sundhedsmedarbejdere fra Danmark til på skift at bemande fuldtidsstillinger i Grønland.

De frivillige lokkes hertil med et såkaldt stafettillæg, der tilføjes til deres almindelige aflønning.

Den ønskede effekt er at sikre mere stabil bemanding, flere kompetencer og mere kontinuitet på Dronning Ingrids Hospital og sygehusene på kysten – i en tid, hvor det grønlandske sundhedsvæsen er tynget af stor personaleudskiftning.

Efter aftalen blev indgået, skrev naalakkersuisoq for Sundhed og Personer med handicap, Anna Wangenheim (D), på LinkedIn, at ordningen er 'et vigtigt skridt for et mere bæredygtigt og retfærdigt sundhedsvæsen i Grønland.'

'Pisse i bukserne'

Men spørger man formanden for Naleraq og medlem af Inatsisartut, Pele Broberg, er der ikke noget at råbe hurra for.

Han mener, at der tale om en midlertidig lappeløsning, som ikke adresserer de strukturelle, langsigtede udfordringer, der plager sundhedsvæsenet, og som Anna Wangenheim selv råbte op om, inden hun blev naalakkersuisoq.

Han sammenligner det med ’brandslukning’ og at ’pisse i bukserne om vinteren i Grønland’ - og efterspørger mere grundlæggende reformer.

- Det varmer her og nu, men hun har stadig ikke løst det, hun selv har stået og råbt og skreget om, siger Pele Broberg med henvisning til Anna Wangenheims tidligere ytringer, inden hun kom til magten, som Sermitsiaq har skrevet om.

Blandt andet at man ville have hjælp fra cubanske læger, som Sermitsiaq tidligere har beskrevet.

- Hvor blev de af? Grunden til, at hun ikke bare får dem over, er, fordi journalsproget er dansk. Hvorfor laver hun det ikke om til engelsk så?

Bred politisk enighed – manglende handling

Men har man ikke undersøgt muligheden for at få ikke-danske læger til Grønland, hvor man nåede frem til, at det ikke var helt så enkelt?

- Det lyder på dig, som om det er noget, man har droppet. Det er det langtfra, svarer Pele Broberg.

Han pointerer, at alle partier har sagt, at de gerne vil have, at Grønland får et større udvalg af læger fra hele verden, og at det skal gøres lettere at få dem hertil.

Naalakkersuisut arbejder fortsat på at få amerikanske læger til landet gennem det bilaterale samarbejdsforum Joint Committee med USA, siger Pele Broberg. 

Og man har ændret bekendtgørelsen, så det ikke længere kræver dansk autorisation.

Det eneste, man ikke er nået frem til, er journalsproget, siger han. 

- Fordi de skiftende naalakkersuisut ikke har gjort mere ved det. Der er bred enighed blandt alle partier om, at det er det, man skal gøre.

Men visse partier er ifølge Naleraq-formanden mere proaktive end andre.

Over for Qanorooq indrømmede Anna Wangenheim, at den nye aftale er en kortsigtet løsning og ikke vil løse alle problemer.

- Vores behov er så stort, at vi forventer, at vi vil komme frem til, at vores aftale må bredes ud endnu mere, efter evalueringen ved årsskiftet, sagde hun d. 28 maj.

- Det her er påtænkt som en kortsigtet løsning. Vores formål er stadig, at rekruttere og fastholde hjemmehørende. Det er en opgave, der vil tage flere år.

Som svar på spørgsmål om Brobergs kritik, svarer formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, på vegne af Departementet for Sundhed og Personer med Handicap, at 'sundhedsvæsenet står med grundlæggende udfordringer, som ikke løses med ét enkelt tiltag.'

Ordningen står ikke alene, skriver Jens-Frederik Nielsen, og den erstatter ikke det langsigtede arbejde med udviklingen af sundhedsvæsenet. Den er sat i verden for at 'løse både et akut og vedvarende behov for mere stabil bemanding.'

- På den lange bane handler det om at uddanne flere, så vi over tid bliver mindre afhængige af bemanding udefra, skriver Jens-Frederik Nielsen i sit svar.

Binder sig til Danmark

Pele Brobergs kritik stikker dog dybere end som så.

Han mener, det er en fejl, at man binder sig til det danske system, som i forvejen er presset af personalemangel, i stedet for at løse de bagvedliggende problemer.

- Vi kan smide en milliard mere efter vikarlæger. Det vil ikke hjælpe på det, siger han.

- Vi har et system, der er bundet til, at man skal være dansk læge, før det kan lykkes.

Den nuværende struktur vil betyde, at Grønland ikke kan komme videre med de problemer, man har døjet med siden 1953, siger partiformanden.

Det har ikke noget med Danmark at gøre, påpeger han, men snarere at man knytter sig til et sundhedsvæsen, som også er udfordret.

- Hvis du skal lave en omelet, skal man ødelægge et par æg – et af dem er stoltheden af at beskytte den danske lægetitel heroppe. Jeg forstår godt deres faglige stolthed. Problemet er bare, at politisk virker det ikke. Strukturelt for samfundet virker det ikke, siger Pele Broberg til KNR.

Han vil have, at Grønland finder smartere måder at få sundhedspersonale til landet på.

F.eks. ved at ændre journalsproget til engelsk, så man kan rekruttere fra andre steder end de danske vikarbureauer.

Heriblandt Cuba eller USA, som man tidligere har haft oppe at vende, hvilket Sermitsiaq tidligere har beskrevet.

- Vi hører altid undskyldningen, at vi ikke har oversætter nok til engelsk, så du kan ikke få udenlandske læger. Hvor mange på kysten tror du kan tale dansk? Om det er engelsk eller dansk for deres vedkommende er nok ligegyldigt. Vi mangler ikke tolke, vi mangler læger.

- Hvis vi bliver ved med at gentage den fejl, vi har lavet siden 1953, hvordan skal vi så kunne løse de problemer, de ikke har kunnet løse siden 53 med den model? Vi er nødt til at komme videre.

Manglende grønlandsk sikkerhedsnet

En af de strukturelle udfordringer, Grønlands sundhedsvæsen er plaget af, er ifølge Pele Broberg, at der ikke findes et samlet sundhedsvæsen og derfor heller ikke et sikkerhedsnet i dag.

- Der findes ikke et sundhedsvæsen i Grønland. Der findes et sundhedsvæsen i Nuuk som dækker halvt. Det dækker ikke dem på kysten, det dækker dem i byen. Se ventelisterne på at komme ind… det fungerer ikke, siger han.

Den helt store hovedpine er derfor ikke mangel på læger og sygeplejersker i Nuuk, siger partilederen.

- Problemet er, at vi har et sundhedssystem, der er skruet sammen på en forkert måde, hvor centraliseringen er målet i sig selv. Hvor man stadig ikke løser problemerne. Hverken i bygderne eller byerne ude på kysten.

Han påpeger blandt andet, at man i Danmark også mangler læger og sygeplejersker uden for de større byer, og at man derfor har fastholdelsestillæg for at sikre, at de bliver.

Men i det mindste har rigtig mange danskere den samme læge, tilføjer han.

Det er og vil ikke være tilfældet i Grønland, for Grønlands rotationsordning resulterer i, at lægerne ikke lærer patienterne at kende, siger han.

I sit svar til KNR skriver Jens-Frederik Nielsen på vegne af Departementet for Sundhed og Personer med Handicap, at stafetordningen er forsøgt tilrettelagt, så de samme medarbejdere kan vende tilbage i faste intervaller. 

- Det skal give mere sammenhæng for patienterne og medarbejderne end de helt korte vikariater, vi i dag er afhængige af. Ordningen skal altså i høj grad bidrage til, at sundhedsvæsenet kan undgå at anvende medarbejdere fra vikarbureauer. Derudover kan det tilføjes, at den udvidede ordning skal afhjælpe behovet for medarbejdere både i regionerne og Landshospitalet, skriver formanden for naalakkersuisut.

Er der penge nok?

At ændre systemet i den grad Pele Brobergs ønsker ville kræve en enorm omstrukturering.

Det vedkender han også selv. 

Og det ville være omkostningsfuldt.

Spørgsmålet er derfor, om der er tilstrækkelige midler i landskassen til så omfattende en omstrukturering.

- Vi har ikke råd til at lade være, slår Pele Broberg fast.

- Men har vi råd til at blive ved med denne regering, der ikke kan finde ud af at styre penge? Nej det har vi heller ikke, siger han.