Fodboldlandstræner om kontraktforlængelse: Det er meget mere end bare at være landstræner
Det er ikke kun aktiviteter på banen, der trak, da Morten Rutkjær skrev under på forlængelsen af sin kontrakt som landstræner for det grønlandske fodboldlandshold. Der kæmpes også på organisationsplan for at bringe Grønland ind i den internationale fodboldverden.
Morten Rutkjær blev landstræner for Grønland i 2019 og har siden arbejdet med at højne niveauet på landsholdet.
- Det blev jeg bekræftet i på vores seneste samling, hvor vi spillede mod Silkeborgs Superligareserver, og hvor vi møder Sydslesvig, som også har deres eget landshold, siger Morten Rutkjær til KNR om niveauet på landsholdet, der har nået nye højder.
- Vi spillede uafgjort og vandt. Jeg sagde derfor: Prøv lige at høre. Der er meget mere end det.
- Jeg besluttede der, at jeg skal være i grønlandsk fodbold i flere år endnu, for jeg kan bidrage med noget mere. Men vi er på rette vej, siger Morten Rutkjær.
Han deltager også i arbejdet med KAK for at få Grønland optaget i et internationalt forbund.
Flere aktiviteter
Indtil videre er det ikke lykkedes, da Grønland fik blankt afslag på optagelse i det nordamerikanske og caribiske forbund Concacaf i foråret, men der stopper ikke arbejdet med ansøgning til internationalt forbund.
- Vi vil kæmpe videre. Vi vil fortsætte med at finde løsninger på, hvad der så kan ske med Grønlands status i international sammenhæng, siger Morten Rutkjær.
Der er også dialog om eventuel forlængelse af udendørsfodboldsæson eller indføre flere kampe i løbet af sommerhalvåret. Det skal give spillere større kamperfaring, fortæller han.
- Vi vil bygge fodbolden yderligere op. Blandet andet ved at kigge på turneringsformen, siger Morten Rutkjær dog uden at røbe løsningsmuligheder.
Han er allerede i gang med forberedelse til næste samling for udendørslandshold, hvor der meget sandsynligt kommer landskamp.
- Vi skal til Østrig i oktober, hvor vi skal møde Sloveniens og Østrigs amatørlandshold, siger Morten Rutkjær.
Landsholdet arbejder på at have aktiviteter flere gange om året for at fastholde den positive udvikling.