Brand i Ukkusissat: Mindst én person er omkommet

Opdateret klokken 14.33 med oplysningen om, at tre personer er evakueret.
En brand har siden tidligt i morges hærget et hus i bygden Ukkusissat nær Uummannaq. Ilden er nu slukket, og én person er fundet omkommet, oplyser Grønlands Politi.
Derudover er tre kommet til skade, og de er blevet evakueret til Nuuk. Der er dog stadig savnede personer i bygden, og derfor arbejdes der på højttryk på at få bekræftet de savnede personernes tilstedeværen, oplyser politiet i en kortfattet pressemeddelelse.
Al strøm og telefonforbindelse til bygden blev afbrudt, men er nu oppe igen.
Politiet i Nuuk har sendt personale afsted til Ukkusissat.
Der vil også komme kriminalteknikere op fra Danmark, som skal hjælpe i efterforskningen af, hvad der er skyld i branden.