Brand i elværket i Uummannaq

Status efter branden i elværket i Uummannaq i går er, at det stadig er en tredjedel af byen, der har strøm. Få seneste nyt i artiklen her.
Foto © : Privatfoto
23. juni 2026 09:48

Status tirsdag morgen, efter der udbrød brand i Uummannaqs elværk i går, er, uændret siden i går aftes.

Det betyder, at der er skib på vej fra Ilulissat, der forventes at ankomme til byen i løbet af aftenen, skriver Nukissiorfiit på deres hjemmeside.


- Der er samtidig sendt ekstra mandskab afsted for at bistå arbejdet

Når tilkoblingen af nødgeneratorerne fra Ilulissat skal ske i aften, kan der forekomme kortvarrige lokale afbrydelser i strømmen, skriver selskabet. 

- Dette kan være nødvendigt for at gennemføre arbejdet sikkert og så hurtigt som muligt, står der i meddelelsen.

Nukissiorfiit skrev i går aftes, at de borgere, der endnu ikke har strøm kan forvente at få strøm igen omkring midnat i aften.

Seneste melding fra Tusass

Tirsdag formiddag oplyser Tusass til KNR, at en enkelt mast i byen kører på nødgeneratorer, så borgerne i Uummannaq skal ikke være bekymrede for at miste forbindelsen. Skibet, der er på vej, har nødgeneratorer med, og den ene skal Tusass bruge, oplyser teleselskabet.

Seneste nyt fra Grønlands Politi

Den seneste melding fra Grønlands Politi er, at Nukissiorfiit er i gang med at efterslukke branden.

På grund af strømmangelen i dele af byen, er forsamlingshuset åbent, og borgerne kan få strøm og varme. Politistationen er fortsat døgnbemandet, skriver politiet på Facebook.