B-67 grønlandske mestre i U-14 fodbold
Først var der et internt opgør mellem de to deltagende hold fra Kâgssagssuk om bronzemedaljen, og her fik Kâgssagssuk 1bevist, at der er forskel på et første- og et andethold. Kâgssagssuk 1 vandt hele 11 – 1 over Kâgssagssuk 2, og dermed fik de gentaget storsejren fra den indledende runde.
Finalen blev mere spændende. GSS og B-67 havde spillet uafgjort 2-2 i den indledende pulje, men i gårsdagens finale var det B-67, der trak det længste strå med en sejr på 2-1. Efter en spændende kamp kunne spillerne fra B-67 få hængt guldmedaljerne omkring halsen. GSS måtte tage til takke med sølvmedaljerne efter at have haft de bedste resultater i den indledende runde.