Amal endte i genopdragelseslejr og har sagsøgt kommunen

Kvinde kræver 400.000 kroner fra myndighederne, da hun endte på genopdragelse i Somalia. Nu begynder retssag.
Sagen starter i retten i Aarhus i dag. Foto © : Kim Haugaard/Ritzau Scanpix
Skrevet af Ritzau
06. maj 2025 12:30

Som teenager endte Amal med at tilbringe 16 måneder i en muslimsk genopdragelseslejr i Somalia, inden det lykkedes hende at flygte.

Men svigtede myndighederne deres ansvar i sagen?

Det skal tre dommere svare på i en retssag, der tirsdag indledes i Retten i Aarhus.

Den i dag 23-årige Amal, der ikke ønsker sit efternavn frem, har sagsøgt Aarhus Kommune og Udenrigsministeriet for samlet 400.000 kroner. Størstedelen af kravet er rettet mod kommunen.

Det fremgår af et dokument fra hendes advokat, Jonas Christoffersen. Han mener, at Amals menneskerettigheder blev krænket.

Han påpeger, at det er det samme, som er set i sager om seksuelle overgreb, hvor myndighederne har sviget.

- Aarhus Kommune bliver advaret flere gange, om at Amal er i risiko for at komme i genopdragelseslejr, hvilken hun gør.

- Den måde, hun bliver behandlet på i genopdragelseslejren, er en overtrædelse af hendes helt grundlæggende menneskerettigheder, siger Jonas Christoffersen.

Sagen er principiel

Ifølge advokaten vidste kommunen fra juli 2017, at der var risiko for, at hun ville blive sendt på genopdragelse i Somalia. Men kommunen gjorde intet for at forebygge det, lyder det.

I sommeren 2018, da Amal var 16 år, tog hun med forældrene på sommerferie til Somalia.

Mod sin vilje blev Amal anbragt i to genopdragelseslejre, hvor hun ifølge advokaten blev indoktrineret, frihedsberøvet og udsat for daglig vold og anden nedværdigende behandling.

Desuden gjorde hverken kommunen eller Udenrigsministeriet noget relevant i forhold til at undersøge mistanken om, at Amal var i en genopdragelseslejr, da de i henholdsvis august 2018 og februar 2019 blev bekendt med mistanken, hævder han.

I november 2019 lykkedes det Amal selv at flygte fra lejren.

Sagen er en del af Tænketanken Justitia og organisationen Advokatsamfundets retssagsprojekt. De har fået støtte til at dække sagsomkostninger via Dreyers Fond og Borgerretsfonden.

Justitia og Advokatsamfundet mener, at sagen er principiel.

- Det er helt inde i kernen af, om man som myndighed har en forpligtelse til at beskytte sine borgere for den type af behandling, som hun kom ud for, siger Andrew Hjuler Crichton, generalsekretær i Advokatsamfundet.

/ritzau/