Uldent flyttelæs: 19 moskusokser flyttet til Paamiut
Det har været store flyttedag for 19 moskusokser fra Ivittuut-området tæt ved Arsuk.
Ombord på en pram er dyrene for nyligt blevet transporteret nordpå til Sermilik-halvøen ved Paamiut, hvor de er blevet sluppet fri.
Her skal flokken gerne vokse sig stor over de kommende år, så fangere i Paamiut i fremtiden kan jage dyrene.
Det fortæller Susanne Bisgaard Rasmussen, der er specialkonsulent Sermersooq Business og projektleder på moskusflytningen.
- Det handler om at skabe erhvervsmuligheder og mulighed for de lokale fangere for at jage moskus. Og naturligvis også til turister med trofæjagt eller bare guidede ture, hvor man ser moskusokser.
Det er der nemlig et stort ønske om i Paamiut, fortæller borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Avaaraq Olsen (IA).
- Det her projekt har en masse potentiale for Paamiut, som også vil kunne mærkes positivt her i vores kommune. Det vil gavne fangerne og turistoperatører, men også andre borgere i Paamiut. Det glæder mig, at vi har nået så langt, udtaler hun.
Kan - måske - jages om ti år
Moskusflytningen til Paamiut minder på mange måder om en lignende flytning for ti år siden.
I 2014 flyttede man 19 moskusokser fra Ivittuut til Nanortalik med det samme formål som nu; at skabe jagtmuligheder for de lokale fangere.
I år – ti år efter – var bestanden vokset til 149 levende dyr i alt. Det viste en optælling fra marts måned. På baggrund af det optællingen ønsker Kommune Kujalleq nu at sætte gang i jagt i området.
Formerer den nyflyttede gruppe ved Paamiut sig på samme måde, bør det også være muligt at kunne jage moskus der om ti år. Måske endda før, fortæller Susanne Bisgaard Rasmussen.
- Vi har i vores flok en hel del hunner i forhold til tyre. Så der er måske en mulighed for, at de kan vokse sig til mange på kortere tid. Men det er slet ikke noget, vi kan sige noget om endnu.
Stort forarbejde
Flytningen af moskusokser er ikke en let opgave.
Når man skal flytte levende dyr fra ét naturområde til et andet, skal man inden da have styr på en række vigtige faktorer, for at flytningen kan blive en succes, fortæller Susanne Bisgaard Rasmussen.
Først skal man sikre sig, at den oprindelige bestand af moskus kan klare, at der er dyr, der bliver flyttet.
- Man laver en minimumstælling, hvor man tæller hvor mange moskusokser, der er. Der kigger man både på køn og alder for at sikre sig, at man ikke gør for stort et indhug i den bestand.
Derudover skal man sikre, at det nye område, kan fungere som levested.
- Eksempelvis skal man undersøge vegetationen, fordi man selvfølgelig skal sikre sig, at moskusokserne har gode livsbetingelser i området. Så man har en botaniker til at lave sådan noget.
Samtidig skal man have undersøgt, hvordan vinterforholdene vil være for moskusokserne i det nye leveområde, forklarer hun.
- Det vil sige, om de har mulighed for at finde det føde, de helst vil have, i vinterperioden. Der undersøger man også snemængder og hvordan sneen lægger sig i området, og om de har mulighed for at gå rundt og græsse der.
Historiske flyttedyr
Det er langt fra første gang, man flytter moskusokser i Grønland.
Allerede i 1952 besluttede Grønlands Landsråd at flytte moskus fra Østgrønland til Vestgrønland for at sikre fangerne der større adgang til kød.
Man forsøgte i 1954 at flytte flere indfangede moskuskalve, men det lykkedes først i løbet af 1960’erne, hvor man først flyttede kalvene fra Østgrønland til Zoologisk Have i København – og derfra videre til Kangerlussuaq.
I dag er bestanden ved Kangerlussuaq på over 20.000 dyr.
Ifølge Grønlands Naturinstitut stammer moskusbestandene ved Ivittuut, Kangerlussuaq, Nanortalik, Sigguk, Naternaq og Kap Atholl alle fra udsatte dyr. Mens bestandene ved Sisimiut og Nuuk består af dyr, der er indvandret fra Kangerlussuaq-bestanden.
Det er kun moskusbestandene i nationalparken, ved Jameson Land og Indre Kangertittivar Fjord, der udelukkede består af oprindelige dyr.
