< Alle nyheder (knr.gl/nyheder)
|
Danmark har stjålet Grønlands kulde Fredag 08. januar 2010 14:39 Når de fryser i Danmark, så smider vi overtræksbukserne her i Grønland. Og det er et helt naturligt vejrfænomen, skriver DMI. Det er hundekoldt i Europa med helt ned til minus 40 grader nogle steder. Men her i Grønland er det - årstiden taget i betragtning - varmt. I Nuuk er der i dag for ekempel kun minus en enkelt grad. Og det undrer sikkert mange, at vejret fuldstændig stiller sig på hovedet. Men det er faktisk et ganske naturligt vejrfænomen, fortæller Danmarks Meteorologiske Institut. Blandt meteorologer kaldes fænomenet "Temperatur-vippen", og det betyder, at når der er koldt i Europa, plejer det at være varmt i Grønland, især i Vestgrønland. - Og lige nu kan det opleves over hele Grønland, fortæller DMI på sin hjemmeside. 2009 var i øvrigt et varmere år end normalt i Grønland. Især juli og august var varme og tørre - således var middeltemperaturen sidste år minus 0,6 grader for Nuuk, minus 0,2 for Pituffik, minus 5,5 for Upernavik, minus 0,2 for Tasiilaq og 2 plusgrader for Narsarsuaq.
|
Skriv til KNR Nyheder
Brug denne formular til at skrive til KNR Nyheder.
(eller e-mail os på: news @ knr.gl )


