Forsiden - knr.gl/dk Nyheder Radio TV Kalaallisut About KNR    
31.07.2010
 

Nutaarsiassat


Nyheder


KNR Nyheder som din nye startside!

 




< Alle nyheder (knr.gl/nyheder)
Muffediser på fire sprog

Tirsdag 26. august 2008 10:37

AF: KNR NYHEDER


Engang blev de uldne håndledsvarmerne med perlerne nærmest kun brugt sammen med nationaldragten. Men i dag har muffediserne fået en renæssance. Også udlandet har fået øje på de grønlandske muffediser, og derfor udkommer den populære Tajarutit-bog med strikkeopskrifter nu på fire sprog.



De grønlandske håndledsvarmere er tip-top-moderne flere steder i verden. Og derfor udgiver Lis Stender nu sin populære muffedise-bog med strikkeopskrifter på fire sprog – grønlandsk, dansk, engelsk og fransk.

- Perlerne, farverne og mønstrene gør håndledsvarmerne populære. Jeg har ikke set det andre steder i verden, siger Lis Stender.

Også her i landet er muffedisen blevet moderne. I dag er tajarutit’ten en lige så naturlig del af hverdagstøjet som tørklæder og andre accessories. På trods af populariteten vurderer Lis Stender, at det er de færreste som kan strikke deres egne muffediser. Og det vil hun gerne lave om på.

- Der er ikke nogen, som kan lære det fra sig mere, og mange folk har sagt tak til mig, fordi jeg har skrevet bogen, for ”nu kan jeg strikke muffediser”, siger de. At strikke har været yt, men det har fået en renæssance de seneste par år, siger Lis Stender.

Lis Stender er overbevist om, at muffedisen går en lys fremtid i møde.

I Grønland sælges tajarutit-bogen i de fleste større byer, og i Frankrig og Danmark kan den købes i de grønlandske huse. Hvis efterspørgselen er stor nok, har Lis Stender planer om også at udgive bogen på tysk og spansk.

 

 



Skriv til KNR Nyheder

Brug denne formular til at skrive til KNR Nyheder.
(eller e-mail os på: news @ knr.gl )

 



 Print ud
Anbefal nyheden
Søg
 Fejlmeld siden
Hjælp
Sitemap

Seneste nyt:

..se mere i arkivet >

   © KNR 1996-2010 • Kontakt KNRSkriv til Nyhedsafdelingen   Til toppen