Voldelige røvere er anholdt

Politiet i Nuuk har anholdt to unge mænd på 15 og 19, der er mistænkt for et voldeligt røveri på Radiofjeldt i går.
01. februar 2013 10:00

En 68-årig mand blev frarøvet 2.400 kroner i går morges. Det skete umiddelbart efter at han havde hævet beløbet i Kamik Centermarked på Radiofjeldet. Selve røveriet blev begået på opgangen i Blok 17.

Politiet anholdt de to unge mænd i går aftes, men de havde allerede brugt en del af pengene. De havde formentlig stået på lur og ventet på et nemt offer. Og det skete omkring klokken 07.15 i går morges.

Politiet er stadig igang med efterforskningen af sagen.