Vinderen af Avannaata Qimussersua fundet efter anderledes løb

Vinderen af Avannaata Qimussersua 2013 blev Jørgen Kristensen, der kom i mål som den første. Og som traditionen tro blev vinderen på slæde løftet af tilskuerne, og blev tiljublet af de mange mennesker i Ilulissat, der er mødt op til målstregen.
Skrevet af Oline I. Olsen
23. marts 2013 15:11

Her er klart himmel og solskin, og der var omkring 1000 mennesker på stedet klokken 12, da væddeløbet blev skudt i gang. Og som tidligere nævnt, så har vi ikke sne, og derfor kom de 26 deltagere af sted 2 og 2 ad gangen med 5 minutters mellemrum, for der er kun plads til 2 hundeslæder på hundeslædesporene.

Hundeslædeforeningens KNQKs formand Mikkel Jeremiassen er tilfreds arrangementet efter flere dages arbejde med at forbedre sporene, med blandt andet at flytte sne ved brug af løjpemaskinen.

Og i Avannaata Qimussersuas historie er det første gang at en kvinde er med i løbet, og mange iluliarmiuttere råbte Ritas navn, da hun skulle af sted, og hun er uden tvivl populær, og hun kørte et godt løb, og kom i mål.