Uldum: Man skal ikke straffe dem, der gerne vil arbejde mere

Progressiv beskatning er IKKE løsningen. Det er budskabet fra Demokraternes formand, Anda Uldum til Inuit Ataqatigiit, der har talt varmt om topskat.
Skrevet af Thora H. Nielsen
02. september 2014 05:00

IA har har flere gange gjort det klart, at de mener, at progressiv beskatning, hvor de højst lønnede betaler mere skat er vejen mod mindre ulighed her i landet.

Anda Uldum siger dog, at man allerede i dag, har en form for progressiv beskatning i her landet.  Borgere med en lavere indkomst har nemlig ret til flere ydelser fra velfærdssamfundet.
 
- så har vi eksemplet, hvor dem med højere indkomst betaler mere til dagintitutioner end dem der har lav indkomst.
Siger Anda Uldum og forklarer, at dem der tjener mest har færre velfærdsrettigheder på trods af, at de lægger flere skattekroner i den fælles kasse.

På den måde mener Demokraterne, at det allerede er sådan, at dem der tjener mest betaler mest. Uldum mener også, at det er vigtigt at fastholde en gullerod for dem, der tager en uddannelse og gør karriere.
 
- De betaler mere i skat i forvejen. For det første så synes jeg ikke at det er særligt motiverende at folk udanner sig for at kunne tjene noget mere, at de så skal straffes med at betale mere til andre, siger Demokraternes formand Anda Uldum.