Udstilling om Blok P's historie i Odense

Nordatlantisk Hus i Odense, danner den 28. august rammen om, åbningen af udstillingen om den berømte og berygtede boligblok Blok P i Nuuk. Udstillingen kan besøges frem til 27. oktober.
Skrevet af Simon Uldum -
21. august 2014 09:07

- Med nedrivningen af Blok P i 2012 forsvandt et stykke grønlandsk-dansk historie. Udstillingen BLOK P fortæller gennem film, interviews, fotos, murstykker og andet, blokkens historie samt historien om de mennesker, der boede der, skriver Det Nordatlantiske Hus i Odense.

LÆS OGSÅ Så deprimerende, at det næsten er en turistattraktion i sig selv

Kurator Rikke Diemer har sammensat udstillingen, der samler sporene efter Blok P, og viser os glimt af livet bag murene i betonblokken.

Med omkring 500 beboere, kunne Blok P, da den stadig stod, huse 1 procent af Grønlands befolkning. I dag er den væk, men udstillingen forsøger at indfange de liv, der blev levet i en af Rigsfællesskabets største boligblokke.

Personlig fortælling om Blok P
Den grønlandske skuespiller og journalist, Vivi Sørensen, vil i forbindelse med åbningen, optræde med sin personlige fortælling om Blok P.

Åbningen er offentlig og alle er velkomne, og entréen er gratis.