U-14 drengene spiller finale i dag

Ved de Grønlandske Mesterskaber i fodbold for U-14 drenge har man efter de indledende kampe nået frem til de to finalekampe. I dag mødes Kâgssagssuks første- og andethold i kampen om bronzen, imens GSS spiller finalen mod B-67.
Skrevet af Peter Troelsen
01. juli 2013 10:55

Bedømt på resultaterne fra de indledende kampe, vil det blive en forholdsvis let affære for Kâgssagssuk 1 at slå deres reservehold. I hver fald blev det til en sejr på hele 13 – 1 første gang de to mødtes i den indledende runde. Bronzekampen spilles fra kl. 14.00.

Finalen ser ud til at blive en spændende affære. I første runde blev det til en uafgjort kamp med cifrene 2-2, da GSS og B-67 tørnede sammen. Finalen ser ud til at blive en åben affære, og tilskuerne i Maniitsoq har noget at se frem til, når de to hold mødes kl. 15.30.