Tradition skal mildne Robin Hood-dom

Samtidig holder advokaten fast i, at hans klient gjorde, hvad han kunne for ikke at blive forbryder, efter BRF Bank havde sent ham et kontoudtog med over en million kroner stående i hans navn.

- Angut Kleist henvendte sig jo til banken flere gange for at få sikkerhed for, at de penge, der var kommet ind på hans konto nu også tilhørte ham. Og det fik han telefonisk bekræftet. Så er det jo nærliggende at begynde at bruge af dem, siger Wilhelm Malling.

Og det gjorde han så. Manden, der fik tilnavnet Robin Hood fra Nanortalik, nåede at spendere godt 400.000 kroner på blandt andet at betale for andres indkøb i Brugsen og dele ud af materielle goder til venner og familie. Der var bare ét problem. Det var ikke hans penge.

- Hvis han havde fulgt reglerne, havde han indleveret pengene eller gjort politiet opmærksom på, at de her penge var kommet ind ved en fejltagelse. Politiet skulle så have forsøgt at finde ud af, hvem pengene tilhørte. Men det gjorde han ikke, for han troede beløbet tilhørte ham, siger advokaten.

Angut Kleist blev frifundet i Kredsretten i Nanortalik og forklarede, at han troede pengene var en tysk lotterigevinst, men det overbeviste ikke landsretten, der i januar kendte ham skyldig i  ulovlig omgang med hittegods.

Når en sag får lov at blive prøvet hos landets øverste retsindstans er det fordi den har en såkaldt principiel karakter, og advokat Wilhelm Malling går da også ud fra, at det er sagens aktualitet, der har åbnet døren til Højesteret.

- Nu om stunder sker der jo utrolig mange elektroniske overførsler af beløb, og det kan ikke undgås, at der kommer beløb ind på folks konti ved en fejltagelse. Og så er der behov for at fastlægge et strafniveau for at bruge dem. Jeg vil tro, at det er det, man ønsker efterprøvet, siger han.

Advokaten betegner sin klient som spændt og forventningsfuld, og når de sammen møder i Højesteret 13. oktober, vil man forsøge at overbevise dommeren om, at vi her i landet har en anden opfattelse af hittegods end i Danmark.

- Der er ingen tvivl om, at den grønlandske befolkning mener, at hvis man finder noget, tilhører det en selv. Der er nok mange, der ved, at fundne ting skal afleveres til politiet, men udgangspunktet hviler på gammel retsopfattelse og er, at det man finder, tilhører en, siger Wilhelm Malling.  

Og det er altså med den argumentation, man vil forsøge at få straffen sat ned.

- Hvis vi kan påvise, at retsopfattelsen er anderledes i Grønland end i Danmark vedrørende hittegods, kan det det godt komme ham til gode. Det er et 'long-shot', men nu må vi se, siger advokaten, der dermed i bund og grund håber, at det der altså skulle være en principsag slet ikke bliver så principiel endda. I hvert fald kun når det kommer til fremtidige sager i Grønland.

Højesterets afgørelse vil i ikke være et spørgsmål om skyldig eller ej, men slet og ret om selve strafudmålingen. Ifølge Grønlands Landsret lød dommen tilbage i januar på 100 timers samfundstjeneste samt en behandlingsdom som blandt andet indebar alkoholbehandling.

Advokat Wilhelm Malling ønsker ikke at forholde sig til foranstaltningen, men vil blot bekræfte at hans klient ikke blev frihedsberøvet.